Lyt til artiklen:

Kvælstofprognosen for 2024 ligger klar den 4. april

00:00
Hastighed: ???x
02:10

Det har været en historisk våd vinter, hvor marker over hele landet har stået under vand.

Årets N-min- målinger, der udtages i februar 2024, viser, at kvælstofindholdet på lerjord er lavere i hele landet end gennemsnittet af de foregående 11 år, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På sandjorden er indholdet af kvælstof gennemsnitligt. Der er ikke fundet grundlag for en områdeopdeling af landet.

Prognosen gælder for grovsandet jord (JB 1 og 3), finsandet jord (JB 2 og 4), lerjord (JB 5-9) og humusjord (JB 11) på marker med vinterkorn eller forårssåede afgrøder med et kvælstofbehov. For JB 10 og 12 er der ikke en prognose.

rich-media-2
Kilde: Landbrugsstyrelsen.

Prognosen er klar 4. april

Prognosen vil være klar i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet (GKEA) torsdag den 4. april 2024.

Din kvote vil efterfølgende automatisk blive genberegnet, så den er tilpasset kvælstofprognosen, hvis du allerede har indsendt skemaet, og du behøver derfor ikke foretage dig noget.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. marts 2024 og gælder for planperioden 2023/2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Find kvælstofprognosebekendtgørelsen på Retsinformation her.

Om kvælstofprognosen

Kvælstofprognosen er udarbejdet af Seges Innovation, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Landbrugsstyrelsen og indstilles til Landbrugsstyrelsen af Normudvalget.

Kvælstofprognosen for 2024 er beregnet på grundlag af N-min i jorden på 97 marker i målt i første halvdel af februar 2024.

Resultaterne af N-min målingerne er sammenholdt med det gennemsnitlige N-min-indhold målt i februar i perioden 2013-2023.