Lyt til artiklen:

Tyv skiftede dæk, olie og anhængertræk på traktor

00:00
Hastighed: ???x
01:06

Onsdag eftermiddag bemærkede beboeren på en ejendom i Grønbjerg mellem Ringkøbing og Herning, at en personbil forlod ejendommen, efter at have været inde i en lade, hvor der stod en ældre traktor.

Da beboeren kom over i laden, var der intet stjålet, det fortæller politikommissær Bjarne Askholm fra lokalpolitiet i Ringkøbing til Herning Folkeblad

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Da han kommer over, er der ikke stjålet noget, men derimod skiftet to oliefiltre, to dæk og et anhængertræk, siger politikommissær Bjarne Askholm.

Beboeren havde dog registreringsnummeret på bilen, og i Thisted kunne politiet anholde en mand, der erkender både at have stjålet fra laden, og repareret traktoren. Sidstnævnte fordi han havde planer om at stjæle traktoren.

Historien melder intet om hvorvidt det er en formildende omstændighed, at manden har efterladt traktoren i bedre stand end han fandt den. Han er dog blevet sigtet for tyveri.