Tyskland: Til høsten 2019 kommer der hele 10 Ideal-mejetærskere til Danmark, hvor Ideal 9T er den største model i serien. Men allerede på Agritechnica 2019 viser Fendt den nye 10T-model med 790 hestekræfter og ny teknologi i kabinen, som gør rattet overflødeligt.
Navnet på den nye styring kaldes for IdealDrive, og er et system, som vi kender det fra især gummigede, hvor et joystick afløser rattet.
MAN-motor
Ligesom i de øvrige store Ideal-mejetærskere er der tale om en MAN-motor i den nye Ideal topmodel. Det er en 16,2 liters MAN-motor, som er at finde på toppen af den nye mejetærskere, som helt eksklusiv kun leveres med Fendt-logo på siden af mejetærskeren, og ikke Massey Ferguson-logo, som gør sig gældende med de øvrige modeller i Ideal-serien.
Mejetærskeren kan bestilles fra 2020 og leveres til høsten 2021.
- Vi ser meget frem til at få mejetærskeren til Danmark, og sammen med den kan vi leverer en nyt fleksskærebord, fortæller Kasper Glibstrup, slagschef hos Fendt Danmark.