Det er snart tid til at så efterafgrøder. Det skriver NaturErhvervstyrelsen i en pressemeddelelse.
Den generelle såfrist for efterafgrøder er 1. august. Vælger du at etablere korsblomstrede arter, honningurt, almindelig rug, stauderug eller vårbyg eller blandinger af de afgrøder, er såfristen dog den 20. august.
Før dine efterafgrøder kan tælle som miljøfokusområde (MFO), skal de være etableret som en blanding af godkendte arter. Husk i den forbindelse at arterne i blandingen skal sås samtidigt, og at spildkorn og ukrudt ikke kan tælle som en efterafgrøde. Hvis du kun skal udlægge pligtige efterafgrøder, er der ikke krav om blandinger, lyder det fra NaturErhvervstyrelsen.
Kan flyttes
Hvis det ikke lykkes at så MFO-efterafgrøder på de marker, hvor du har planlagt det, kan du så dem på andre marker - også selvom disse marker ikke er afkrydset for MFO-efterafgrøder i Fællesskemaet. Du kan også etablere MFO-efterafgrøder på marker, som er anmeldt med MFO-græsudlæg. Den eneste begrænsning er, at du ikke kan få godkendt et større, samlet MFO-areal end allerede anmeldt i Fællesskemaet.
Hvis du får kontrolbesøg til efteråret, skal du oplyse, på hvilke marker du har udlagt efterafgrøder, før kontrollen begynder. Du skal også fortælle kontrolløren hvilken blanding, du har sået, oplyser NaturErhvervstyrelsen.
Jævnt fordelt og dækkende
Formålet med efterafgrøder er først og fremmest at reducere kvælstofudvaskningen. Derfor skal dine efterafgrøder fremstå veletablerede og dækkende for at kunne blive godkendt.
Er du kun underlagt kravet om pligtige efterafgrøder, kan efterafgrøderne fjernes 20. oktober. Det gælder dog ikke pligtige efterafgrøder i majs, der skal ligge til 1. marts. Har du derimod udlagt MFO-efterafgrøder, skal de være på marken frem til 27. oktober.
Fælles for begge regelsæt er, at efterafgrøden ikke må blive næste års hovedafgrøde, medmindre der er tale om MFO-græsudlæg. Lever dine efterafgrøder op til kravene i begge regelsæt, kan det samme areal bruges til opfyldelse af både MFO og pligtige efterafgrøder.
