mod

Den danske importør af polske Zagroda, Brørup Traktor & Maskincenter, oplever fremgang i salget af de polske tromler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tromlerne kan leveres med enten Cambridge- eller Crosskil-ringe.

- Svend Aage Jensen, Brørup Traktor & Maskincenter.

- Det skyldes primært, at kunderne får meget for pengene, tromlerne arbejder godt med passende overlap, og at de har et meget lavt tyngdepunkt under transport mellem markerne, fortæller Svend Aage Jensen fra Brørup Traktor & Maskincenter.

Noget for enhver smag

Zagroda Maximus er en fælles betegnelse for tromler fra ni til tolv meter, mens Zagroda Tytan er navnet for mindre tromler fra 4,5 ? 7,5 meter. Begge modeller har som standard hydraulisk ud- eller sammenklap og akkumulatorer, der dæmper den mekaniske belastning under denne operation.

Tromlerne kan leveres med enten Cambridge- eller Crosskil-ringe. Om landmændene foretrækker den ene eller anden ringtype, er ifølge Svend Aage Jensen meget forskelligt, men fra producenten er Cambridge tiltænkt tromling af fremspirede afgrøder og græsmarker, mens Crosskil-ringen er en universal ring, der efterlader jorden plan og fast med en porøs overflade, hvilket minimerer risikoen for sandflugt.

- Jeg skal ikke kloge i landmændenes dyrkningsstrategier, så vi satser på at kunne levere det, de ønsker og i en ordentlig kvalitet til prisen, siger han. Den eneste ulempe ved den strategi er behovet for et stort lager af forskellige tromletyper i Brørup - og det har vi., påpeger den sønderjyske maskinhandler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Planertænder i fjederstål

Mange af de langt over 100 tromler, Brørup Traktor & Maskincenter efterhånden har solgt, er leveret med flade planerplader i fjederstål.

- Det er nærmest store, flade harvetænder, som slår jordknolde i stykker og jævner større ujævnheder foran tromlerne. De giver selve tromlesektionerne ideelle betingelser for at levere et perfekt arbejde selv under meget vanskelige forhold, fortæller Svend Aage Jensen.

Sikkerhed på landevejen

Når de større gårde eller maskinstationer flytter en 12 meter tromle mellem marker og arbejdssteder, er det ekstremt vigtigt, at sikkerheden er i top. Her har fabrikanten sørget for en konstruktion, som sikrer, at alle sektioner hydraulisk klappes sammen, så de sidder horisontalt og lavt, hvilket resulterer i et ekstremt lavt tyngdepunkt.

Transportbredden er også begrænset. En 12 meter Maximus fylder under tre meter i bredden, når den er slået sammen. Samtidigt er tromlerne konstrueret med et lavt træk og leveres med store transporthjul, så risikoen for transportulykker er meget lille, og den mekaniske slitage under transport på bumpede markveje er nærmest elimineret totalt.