Det er kun godt et års tid siden, at Miljøstyrelsen godkendte det nye middel, Plenum mod glimmerbøsser, og midlet har allerede vist sin værdi i praksis som et effektivt produkt i raps.

Det drejer sig om det nye insektmiddel, Plenum 50 WG, fra Syngenta til bekæmpelse af glimmerbøsser i vårraps og vinterraps.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med godkendelsen har danske rapsavlere nu mulighed for at bruge et middel, der hurtigt og effektivt bekæmper glimmerbøsser. Det gælder også glimmerbøsser, der er resistente overfor pyrethroider, siger salgskonsulent Martin Clausen, Syngenta Crop Protection A/S.

Det sidste er væsentligt, fordi resistens hos glimmerbøsser har bredt sig til mange lande i Europa, også Danmark.

Det aktive stof i Plenum 50 WG er Pymetrozine. Plenum er et vandopløseligt granulat, som optages og fordeles ud i planten til skud og knopper. Herved bliver glimmerbøsser, som sidder skjult i planten også bekæmpet. Plenum kan blandes med relevante fungicider, insekticider og gødningsstoffer, og det er regnfast, når bladene tørrer op.

Glimmerbøsser gør størst skade ved tidlige angreb, mens knopperne er små. Sprøjtning med det nye middel bør gennemføres, så snart der kan findes glimmerbøsser i knoppen og indtil knoppen er gul.

- Den tidlige sprøjtning er meget vigtig, fordi man her kan minimere skader på rapsens knopper og dermed det udbyttetab, som et angreb af glimmerbøsser kan medføre, siger Martin Clausen, der angiver, at der kun må sprøjtes med midlet en gang hver sæson for at minimere risikoen for resistens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Plenum 50 WG har hurtig knock-down effekt, det vil sige billerne stopper deres skadelige gnav umiddelbart efter sprøjtning, hvorefter billerne dør, forklarer han.

Gode erfaringer

En af dem, der har gode erfaringer med Plenum, er Brian Langhoff i Sønder Stenderup syd for Kolding. Han har selv et landbrug, men driver også en mindre maskinstation sammen med sin far og sin bror, og sidste år sprøjtede han 117 hektar med Plenum - både på egne og andres markeder.

- Det fungerer rigtig godt. Jeg kan se her, at jeg var ude at sprøjte den 18. maj, og jeg ved godt, at sidste år ikke var særligt slemt, når det gælder glimmerbøsser. Men der var i hvert fald mange den dag, og som jeg husker det, så virkede midlet meget hurtigt og effektivt, siger Brian Langhoff, der gerne anbefaler Plenum overfor andre.

- Men jeg synes også, det er vigtigt at skifte lidt mellem de forskellige produkter, så de ikke udvikler resistens, siger Brian Langhoff.

Tjek langs hegn og læbælter

Martin Clausen fra Syngenta har flere gode råd omkring bekæmpelsen af glimmerbøsserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så snart væksten starter i foråret, er det tid at følge indflyvning af glimmerbøsser i rapsen. Glimmerbøsserne overvintrer i hegn og skovkanter og bliver aktive, når temperaturen kommer op over 10-11 grader. Det er her, det er vigtigt at følge indflyvning i markerne, siger Martin Clausen.

- Tjek først markerne langs hegn og læbælter. Glimmerbøsserne er primært skadelige i rapsens knopstadie, hvor de ernærer sig med pollen. Størst skade ses ved angreb i det tidlige knopstadie Glimmerbøsserne lægger deres æg i knopperne, hvor larverne senere udvikler sig, siger han.

Den bedste effekt opnås ved at sikre optimal dækning af rapsplanten og særligt rapsknoppen, som er målet for glimmerbøsserne. Lowdriftdyser og en vandmængde over 150 liter/hektar anbefales. Nye forsøg fra England viser, at vinklede dyser (35-40 grader), der skiftevis peger fremad og bagud, har givet markant bedre afsætning på knoppen end traditionelle dyser.

En engelsk undersøgelse har vist, at en enkelt glimmerbøsse i gennemsnit ødelægger ni knopper, og dermed fjerner ni skulper fra planten.