Í forbindelse med det uformelle ministermøde i Horsens skulle Paul Holmbeck, direktør for Økologisk Landsforening, mandag aften præsentere økologien i Danmark.

Danmark er et af de lande, der er helt i front med hensyn til økologisk landbrug og salg af økologiske fødevarer. Paul Holmbeck forklarede, at økologien i høj grad afhænger af stor forbrugertillid.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Til et spørgsmål om, hvad økologerne kan gøre, når det økologiske produkt ikke kan leve op til det lovede, var direktøren meget skarp i kritikken.

- Jeg vil gerne finde et reb og hænge dem. Sådan har jeg det, når jeg hører om skandaler som den, der for nylig var fremme i Italien, sagde Paul Holmbeck.

Den italienske skandalesag med tilnavnet Den Bestøvlede Kat  var en omfattende svindelsag, der blev optrevlet i efteråret 2011. Det italienske politi afslørede, at 700.000 ton ikke-økologiske varer blev solgt med en falsk økologicertificering.

- Vi lever af vores troværdighed, så der er ingen undskyldning for at snyde med reglerne. Selv i Danmark er der jo også økologer, der bruger for megen medicin eller snyder med andre ting, siger en ærgerlig Paul Holmbeck, der dog understreger, at han generelt har tillid til de økologiske produkter - også de importerede fødevarer.