Mens svineproducenterne i sidste uge på svinekongressen i Herning gav udtryk for utilfredshed med Landbrug & Fødevarers kommunikationsstrategi, var der samme dag i Nyborg ros fra frøavlerne til deres formand for hans måde at udtrykke sig på.
I sin formandsberetning på DLF?s generalforsamling havde Beny Kirkebække Christensen en politisk del, der ?gik rent ind? hos deltagerne. I hvert fald var der kun lovord til hans direkte måde at sige tingene på, og kommentarerne på maskinbladet.dk tyder også, at hans facon falder i landmændenes smag.
Flere af de fremmødte var på talerstolen, hvor de blandt andet sagde, at de kunne fornemme, at formandens tale kom fra hjertet. Flere beklagede blot, at de politiske afsnit i beretningen ikke blev refereret i de store landsdækkende aviser, så holdningerne kom ud til andre end landbrugets egne rækker.
Det, deltagerne var tilfredse med at høre fra deres formand, var blandt andet følgende:
Kan overraske os positivt
"Dansk Landbrugs Frøselskab, DLF, stiller også i dag med et godt regnskab. Inden jeg beretter om regnskabet, er jeg nødt til at sige, at jeg ikke føler trang til at takke hverken rød eller blå blok på Christiansborg for resultatet.
Jeg vil lykønske den ny regering med ministertaburetterne. Men for mig at se vandt I dem ikke. En såkaldt borgerlig regering, der ikke førte borgerlig politik, forærede taburetterne væk.
Naturligvis byder vi loyalt den nye regering velkommen. Vi håber på et godt samarbejde. Nu ved vi, hvor vi står. Mange af de nye ministre har til gengæld alle forudsætninger for at kunne overraske os positivt", lød formandens indledende bemærkninger.
Det bærer mod nøjsomhed og flid
"Jeg kan blive forvirret af og irriteret over at høre unge politikere uden erhvervserfaring i uskøn samdrægtighed med universitetseksperter og pressens egne ansvarsfrie kommentatorer fremture med indviklede økonomiske teorier og analyser.
Det er slet ikke så indviklet. For den, der kan forstå Chr. Hansens grønne regnebog, er de økonomiske realiteter klare og enkle.
Det bærer unægtelig mod de gammeldags dyder ? mod nøjsomhed og flid. Vi skal i Danmark styrke det, vi er gode til, herunder især landbruget. Rådet til primærlandbruget er også enkelt: Vi skal leve af den daglige drift. Landbrugets egenkapital skal ikke ?ud at arbejde?. Det lidt, der er tilbage, skal arbejde ved og for landmanden på bedriften", lød det, da ekspertvældet fik et drag over nakken.
Uden landbruget ville Danmark kollapse
"Når det gælder indtjening af nettovaluta, er landbruget stadig Danmarks suveræne hovederhverv. Tages landbrugssektoren under ét, tegner vi os for 20 procent af landets samlede eksport. Endnu væsentligere er det, at landbruget står for 60 pct. af den samlede nettovalutaindtjening.
Det er fantastisk imponerende, at disse kæmpe store tal beror på mellem 12.000 og 13.000 heltidslandbrug. Disse bedrifter udgør grundlaget for cirka 145.000 arbejdspladser i det samlede agroindustrielle kompleks. Se det i lyset af, at det øvrige private erhvervsliv under finanskrisen har sat 180.000 jobs over styr. Når landbrugsbrancherne medregnes, står hvert heldtidslandbrug for 10 arbejdspladser og bidrager med otte-ni millioner kroner i eksportindtægt, heraf fem millioner kroner i ren nettoeksport. Derudover leverer landbruget mad til 5,5 millioner herhjemme, så vi slipper for at bruge valuta til import af fødevarer.
Jeg vil vove den påstand, at der ikke findes andre erhverv, det er bedre at satse på. Det er forunderligt, at samfundet ikke kan se det kloge i at bakke 100 procent op om landbruget og give erhvervet i det mindste konkurrencedygtige spilleregler.
Konklusionen er enkel: Uden landbruget ville Danmark kollapse økonomisk. Alligevel går mange boglærde og eksperter i vejen for os. Årsagen hertil er et stykke af vejen ideologisk.
Den politiske del af Benny Kirkebække Christensens formandsberetning kan i sin fulde udstrækning læses på: www.maskinbladet.dk/article/_pdf/BKC-beretning.pdf
Faglighed giver resultater
På generalforsamlingen erklærede Thor Gunnar Kofoed, formand for L&F's frøsektion, sig enig i Benny Kirkebække Christensens synspunkterne og roste formanden for hans åbenhed.
Thor Gunnar Kofoed mente dog ikke, at de hårde ord virker i bestræbelserne på at begrænse skadevirkningerne af politikernes beslutninger.
- Tværtimod. Det er faglighed, der giver resultater. Gennem faglighed har vi fået en god dialog med Plantedirektoratet. De resultater, det har mundet ud i, er en lempelse af arbejdet mellem virksomhederne og myndighederne, og det kommer i sidste ende frøavlerne til gode, sagde frøsektionens formand.
Danmark ene om fuld åbenhed
Thor Gunnar Kofoed roste også generelt DLF-Trifolium for sin åbenhed. Det gjaldt også selskabets åbne forretningsmæssige oplysninger om udbytter, som er grundpillen i de sortssammenligninger, som Danmark fortsat er det eneste land i verden, der kan fremlægge.
- I frøbranchens sortsundersøgelser kan landmændene se, hvad hver enkelt sort har givet både udbytte- og afregningsmæssigt i hver enkelt region i Danmark og er derfor en stor hjælp for landmændene, når de skal vælge sorter, siger formanden for Landbrug & Fødevarers frøsektion.
I Danmark blev sortssammenligningerne indført for 26 år siden. I Holland havde man lignende sammenligninger i 1970?erne og 1980?erne.
- Men da nogle frøfirmaer blev overtaget af kapitalinteresser, opsagde de samarbejdet, siger Thor Gunnar Kofoed, og tilføjer, at det også i Danmark er svært at overbevise nye spillere på frømarkedet om det vigtige i sortsammenligningerne, der er baseret på de faktiske oplysninger om høstudbytte og afregningspris.
