Selv om der ikke står finansfolk og banker på døren for at blive medejere af Danish Crown, er selskabet ved at gøre klar til at tage imod udenlandske medejere.
Det sagde administrerende direktør Kjeld Johannesen, da han for nylig talte ved udgivelsen af Jesper Strandskovs bøger om fusionerne i den danske slagteribranche.
- Strukturudviklingen i sektoren vil fortsætte, men nu i udlandet, og jeg tror personligt på, at vi inden for seks til 24 måneder ser udenlandske medejere i Danish Crown - enten i form af finansielle eller industrielle investorer eller ved simpel fusion mellem virksomheder, der har samme mål.
- Repræsentantskabet arbejder med, hvad det skal være for en type medejere, og så afhænger det jo også af, om der er nogen, der vil være medejere. Det aner vi jo ikke.
- Men vi tror det, og det var derfor, vi etablerede aktieselskabet. Vi har i Danish Crown besluttet at ville vækste yderligere. Og skal vi vækste, skal vi have kapital, og den tror vi ikke, vi kan hente hos de danske svineproducenter, siger Kjeld Johannesen.
- Hvis jeg ser ud i fremtiden, så tror jeg stadig, at danske landmænd vil have en bestemmende indflydelse i Danish Crown. Jeg tror ikke, de vil have en dominerende indflydelse, men have respekt for de andre medejere, der kommer ind i selskabet, siger Kjeld Johannesen.
Muligheder og begrænsninger blev drøftet
Netop muligheden for nye ejere er blevet drøftet på slagteriets sommerkredsmøder. Andelshaverne har fået forelagt forskellige scenarier til diskussion.
Et udvalg med medlemmer også fra repræsentantskabet har siden omlægningen til aktieselskab i efteråret 2010 arbejdet med de forskellige muligheder for at rejse kapital, og dette har været forelagt andelshaverne på kredsmøderne i juni sammen med de muligheder og begrænsninger, der ligger i Danish Crowns status som aktieselskab.
Aktieselskabsformen blev også sat på dagsordenen på sidste sommers kredsmøder, men den brede debat udeblev. Den kom først senere, da det tydeligt gik op for andelshaverne - og repræsentantskabet - at den historiske beslutning var lige op over, og mange udtrykte stor skepsis over for omdannelsen - og for den demokratiske proces.
Den største beslutning kommer nu
Dengang beroligede formanden Niels Mikkelsen andelshaverne:
- Selve overflytningen af aktiviteterne til et aktieselskab er jo bare en teknisk handling. Det er fortsat andelshaverne, der ejer selskabet 100 procent, og der sker ingen ændringer af vilkårene.
- For mig er den største beslutning i denne sag, når vi skal beslutte os for at tage andre ind som medejere eller på anden måde ændre ejerforholdet. Og det har vi god tid til at behandle grundigt. Vi har det næste halve til trekvarte år til meget grundigt at dykke ned i alle de forskellige muligheder for at udnytte aktieselskabsformen, inden vi beslutter os, sagde Niels Mikkelsen.
Pressens indflydelse på debatten
Denne tidsfrist er nu ved at udløbe, men en konklusion på udvalgsarbejdet er ikke lige forestående, mener Søren Bonde, Kustrup ved Middelfart, der er et af de repræsentantskabsmedlemmer, der sidder kapitaludvalget.
Søren Bonde var en af de repræsentanter, der var kritisk over for beslutningen om omdannelsen af Danish Crown til aktieselskab, og han var også betænkelig ved processen op til beslutningen.
- Efterfølgende har vi haft en god proces. Når der kommer for meget presse på en proces, og vi i repræsentantskabet beskyldes for at være vatnisser, har det ofte haft den effekt, at vi rykker sammen og måske mere reagerer på det ydre angreb end på selve sagen, siger Søren Bonde.
Vi må ikke blive religiøse
Derfor er Søren Bonde ikke udelt begejstret for Kjeld Johannesens udmelding, fordi det kan give støj på processen igen.
- Vi prøver at holde os til det faglige og strategiske, men det har selvfølgelig også noget med holdninger at gøre. Men vi skal passe på ikke at blive religiøse med, at vi sælger arvesølvet.
- For mig er det vigtig, at det er ejernes interesser, vi varetager, og de behøver ikke fuldstændig at være identiske med selskabets ønsker. Aktieselskabet kan være interesseret i at tilbageholde udbytte og i det hele taget vokse ved at tage nye aktionærer ind, hvilket vil udvande andelshavernes indflydelse, siger Søren Bonde.
- For ejerne er det den strategiske indflydelse, der betyder noget. Om nogle år slagter vi måske flere svin i udlandet end i Danmark. For dem, der har investeret i nye staldanlæg, er det af betydning at vide, om der fortsat bliver investeret i Danmark, så de har et ordentligt afsætningssystem også om 10 og 20 år. I modsætning hertil har en ekstern investor det som sin pligt at sikre investeringer, som giver det maximale udbytte til aktionærerne.
- Det, mener jeg, er det centrale i hele debatten. Er Danmark et sted, hvor vi er ved at lukke ned, eller skal vores produktion fortsat være basis for vore aktiviteter i udlandet?
- Hvis den proces ikke fortsat skal være kontrolleret af de danske andelshavere, synes jeg man skal overveje en ekstra gang at justere Danish Crowns strategi, så den tilpasses den situation, vi står i her efter finanskrisen, siger Søren Bonde.
