Danish Crown giver således 10,20 kroner pr. kg for svin inden for den udvidede basisvægt på 70,0-87,9 kg.

Også prisen på søer falder. I uge 27 ligger sonoteringen på 6,50 kroner pr kg for søer over 129,9 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Om markedssituationen skriver Danish Crown:

- Markederne for fersk kød i Europa er under pres. Vi oplever, at priserne på skinker og kamme falder, mens forenderne blandt andet hjulpet af et godt nakkesalg fortsat holder niveauet. Det meget kraftige noteringsfald i Tyskland har sat priserne yderligere under pres, men omvendt er forbruget hjulpet af godt vejr i Mellemeuropa og dette sammen med fodbold VM giver os en fast bund under priserne.

I Kina er grænserne fortsat lukket i Hongkong og Vietnam, og der er p.t. ikke udsigt til en bedring i situationen. Vores salg går fortsat direkte ind i Kina og er derfor uberørt, men situationen belaster likviditeten hos vores kunder, hvilket udgør en risiko for os.

- Rusland, der hen over foråret har taget meget store mængder er bremset lidt op, men ligger fortsat på et højt niveau sammenlignet med tidligere. Afsætningen til Japan og øvrige tredjelande er uforandret. 

Artiklen fortsætter efter annoncen