PowerGearPreview omtaler normalt en enkelt ny maskine. Men da vi fik chancen for at afprøve to forskellige former for sektionskontrol på den samme traktor og gødningsspreder, slog vi til. Traktoren er en Fendt 516 Vario, og gødningssprederen er en Bogballe M2W Plus.
Grunden til at vi sætter fokus på sektionskontrol er, at arbejdsbredden på sprøjter og gødningsspredere bliver større og større, og at der stilles skærpede krav til udnyttelsen af gødning og pesticider. Begge dele kræver god management ved foragre og i kiler.