Allerede et par kilometer før man ankommer til farmen West Suin, lægger man mærke til de to høje siloer, der tårner op i det flade landskab.
Vi befinder os i det vestlige Rumænien 25 kilometer fra byen Timisoara. Kun enkelte træer rager op over de store marker, og huse ser man ikke i det åbne land, de er alle samlet i byerne. Derfor lægger man mærke til West Suin, der er nyopført - bygget på bar mark knap en kilometer uden for den lille by Varias.
På parkeringspladsen foran farmen er det ejeren Györfi Zoltan-Radu, der tager imod, inden han stolt begynder at fortælle om farmen, der med 2.000 stipladser, eget foderanlæg og en imponerende kontorbygning er en af Rumæniens mest moderne svineejendomme.
Støtte fra EU
West Suin er på mange områder et godt billede på den udvikling, som Rumænien har gennemgået de seneste år ? og et godt billede på de enorme kontraster, som præger landet.
For selvom der findes store produktionsanlæg i Rumænien, er det meget almindeligt, at familierne i de mindre byer har et par grise gående i baghaven sammen med hønsene for på den måde at få et billigt supplement til husholdningen.
Besøget på West Suin vidner dog om, at der også i Rumænien er initiativrige kræfter, der har mod på at starte en moderne svineproduktion op. Farmens tilblivelse startede i 2006, hvor Györfi Zoltan-Radu tog til USA for at få inspiration til byggeriet.
Med lovning på et EU-tilskud på cirka 50 procent af etableringsomkostningerne købte han i 2007 2,3 hektar jord og søgte om tilladelse til at bygge. Efter knap to år var alle papirer og tilsagn på plads, og byggeriet kunne begynde. Byggeriet stod på i halvandet år, og i oktober 2010 kunne han sætte de første smågrise ind i stalden, og i januar 2011 kan han levere de første svin fra den nye farm.
Producerer efter vestlige normer
Ved besøget fortæller Györfi Zoltan-Radu, at målet er en tilvækst hos slagtesvinene på 900 til 1.000 gram pr. dag.
- Vi køber alle smågrisene fra én besætning i Ungarn og får dem leveret én gang i måneden, fortæller Györfi Zoltan-Radu og tilføjer, at smågrisene vejer 25 kg ved levering og slagtes, når de vejer 110 kg.
Stalden, der er bygget efter amerikansk forbillede, er 100 meter lang, 15 meter bred og med en to meter dyb gyllegrav under spalterne.
De 2.000 stipladser i stalden er opdelt på en måde, så fodringen af svinene kan ske med fire forskellige foderblandinger. Foderet blandes på et nyopført anlæg, der forsynes med majs og korn fra to store stålsiloer. Fra male- og blandeanlægget føres foderet ud til fire mindre siloer, som er placeret ud for hvert af de fire staldafsnit.
Svære økonomiske betingelser
Økonomisk har det været udmærket, at producere slagtesvin i Rumænien i en årrække. Det skyldes blandt andet, at Rumænien ikke har været selvforsynende med svinekød, og at regeringen derfor har givet tilskud til produktionen. I 2009 var tilskuddet på 28 euro pr. slagtesvin. Men pr. 1. januar 2010 er der ikke givet tilskud til produktionen, og da prisen på foder samtidig er steget i 2010, har det været svært at skabe en lønsom produktion.
I de udregninger Györfi Zoltan-Radu har lavet, er han kommet frem til, at det koster cirka 1,20 euro at producere et kg svinekød, mens afregningsprisen er cirka 1,10 euro pr. kg kød.
Den rumænske regering er opmærksom på, at økonomien i svineproduktionen er presset, og regeringen overvejer derfor at genindføre tilskud til produktionen i 2011. Flere tal florerer. De seneste tal Györfi Zoltan-Radu havde hørt, var et tilskud på syv til otte euro pr. leveret slagtesvin. Bliver det besluttet, mener Györfi Zoltan-Radu, at økonomien i produktionen lige akkurat kan løbe rundt.
En anden kultur
Selvom produktionen på West Suin umiddelbart ligner den, vi kender fra Danmark, er der også en række forhold, som adskiller sig meget fra den måde, vi driver landbrug på. Især kulturelt er der store forskelle. Gennem hele kommunist-perioden var de ansatte vant til, at andre tog de nødvendige beslutninger. Initiativ og ejerskab for det arbejde, man udfører, har derfor været så godt som ikke eksisterende i en årrække. Det skinner tydeligt igennem ved besøget på farmen. Det skal læres ? og det tager tid.
Tillid ? eller mangel på samme ? er et andet forhold, som man heller ikke kan undgå at lægge mærke til, når man som dansker opholder sig i Rumænien. Hele systemet er gennemsyret af kontrol. Det medfører et omfattende papirarbejde, og at alle handler skal være kontant eller udformet som en skriftlig kontrakt.
Tyveri er også en del af kulturen. Derfor er det meget almindeligt, at driftsbygningerne er omgivet af et tre meter højt pigtrådshegn, og at der er vagter eller kameraer, der overvåger farmen i døgndrift.
Det gælder også på West Suin, hvor Györfi Zoltan-Radu viser de otte kameraer, der overvåger farmen, frem og fortæller, at der er ansat vagter, der skal patruljere på farmen om natten. På den måde håber han, at han både kan hindre, at udefrakommende bryder ind og stjæler svin ? og at de ansatte giver sig selv et ulovligt løntilskud.
West Suin:
* West Suin i det vestlige Rumænien ejes af Györfi Zoltan-Radu.
* Opførelsen af farmen har kostet 750.000 euro, hvoraf EU har ydet et tilskud på 250.000 euro (oprindeligt var der givet tilsagn om tilskud til 50 procent af etableringsomkostningerne).
* Farmen med 2.000 stipladser og eget foderanlæg er opført på bar mark klar til at blive taget i brug i oktober 2010.
* Györfi Zoltan-Radu har lavet en aftale med leverandøren af smågrisene om, at han først betaler for svinene, når de er leveret på slagteriet ? til gengæld betaler han en til to procent mere for smågrisene.
* Gyllen fra svinene skal håndteres efter de samme regler som i Danmark og afsættes til landmænd i nabolaget.
* Györfi Zoltan-Radu har tre ansatte på farmen plus vagter.
* Lønningerne i Rumænien er lave. Det er således ikke ualmindeligt, at en ansat på farmen får 300- 500 euro i månedsløn.
Rumænsk landbrug:
Ved sammenligning af det rumænske og danske landbrug peger Györfi Zoltan-Radu på tre væsentlige forskelle:
* Den rumænske rente er på 8-10 procent
* EU-tilskuddet til dyrket jord er cirka 800 kroner pr. hektar i Rumænien
* Udbytterne på de rumænske marker er cirka halvt så store som udbytterne i Danmark.
