Syddansk Universitet inviterede for nylig til konference: Mod udvej eller afgrund ? kan antibiotikaforbruget i dansk landbrug reduceres?
Da forbruget af antibiotika i landbruget især bruges i svineproduktionen, var det naturligt nok her, at oplægsholderne og diskussionen koncentrerede sig.
Imidlertid glimrede centrale personer fra Videncenter for Svineproduktion ved deres fravær. Både direktør Nicolaj Nørgaard og formand Lindhart B. Nielsen var ikke til stede ved konferencen.
Det på trods af, at der har været stor mediebevågenhed på dette emne i sommer. Ifølge de danske myndigheder er forbruget af antibiotika steget i svineproduktionen, og det har været oppe til debat, hvorvidt det har medført et øget antal infektioner med resistente bakterier i befolkningen.
Folk i branchen har imidlertid givet udtryk for, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er en sammenhæng mellem forbruget af antibiotika i landbruget og udviklingen af antibiotikaresistens hos mennesker.
Flere dyrlæger i branchen stiller desuden spørgsmålstegn ved, om forbruget af antibiotika i det hele taget er steget.
Ved konferencen blev der også spurgt ind til, om resistens ikke er et problem, sundhedsvæsenet selv er skyld i på grund af et for højt forbrug af antibiotika til mennesker, og om det er manglende hygiejne ved operation og så videre, som gør, at eventuelle resistente bakterier spredes.
At der er en sammenhæng mellem udviklingen af resistens og forbruget af antibiotika, er der ifølge Frank Aarestrup, forskningsprofessor ved Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet, ikke nogen tvivl om.
Han fremviste flere undersøgelser, hvor det var konklusionen. Blandt andet en oplevede man en nedgang i resistente bakterier, da man stoppede brugen af antibiotika som vækstfremmer i slutningen af 1990erne. Antallet af resistente bakterier er så desværre steget lidt igen, samtidig med at mængden af terapeutisk antibiotika er steget.
Men også data fra et lignende stop i Quebec i Canada viste samme billede nogle år senere. Og data fra Danmap i årene efter svineproduktionens frivillige stop for brug af vækstfremmere i 1990erne viste, at der skete en nedgang i forekomsten af resistente bakterier hos svin.
Nye regler skridt væk fra receptpligt
- Der er meget få data om forekomsten af resistens holdt op i mod forbruget af antibiotika - ikke mindst i udlandet. Så hvordan billedet reelt ser ud i de forskellige lande, kan man ikke sige noget præcist om, understregede Frank Aarestrup.
De danske myndigheder konstaterer imidlertid med jævne mellemrum, at det udenlandske kød indeholder flere resistente bakterier end dansk produceret kød.
- Men jeg synes, vi efterhånden er ved at ligne udlandet, når det gælder forbrug af antibiotika. Forbruget i USA ligger meget højt i forhold til Danmark (cirka seks gange så højt som i Danmark, red.), men her er forbruget simpelthen også for højt, og det niveau skal vi ikke sammenligne os med, sagde han.
- Men hvem er det, vi skal sammenligne os med? I Kenya har de faktisk styr på det og har et lavt niveau. Så måske er det dem, vi skal sammenligne os med, sagde han med et smil.
Han er også bekymret for fremtiden.
- De nye regler for den veterinære sundhedsrådgivning, mener jeg, er et skridt væk fra receptpligt. Man kan frygte, at det vil medvirke til et øget forbrug. Det vil øge risikoen for resistens.
Den bedste nyhed længe
Problematikken med antibiotikaresistens er global.
- Handlen med dyr har vist sig at være en af de faktorer, som har indflydelse for udbredelsen af MRSA (Methicillin Resistent Staphylococcus Aureus, redaktion), sagde Frank Aarestrup, der derfor håber, at Danmark i 2012, hvor vi har formandskabet i EU igen, har lyst til at sætte antibiotikaresistens på dagsordenen igen.
- Jeg håbede, at landbruget selv ville være talsmand for det.
- Men noget af det bedste, jeg har hørt længe, er, at man vil ansætte to phd-studerende på KU-Life, som skal kigge på brugen af antibiotika, og hvordan man bruger det mest optimalt, så man undgår resistens.
Han mener ikke, at man skal tage let på de nuværende lave tal for antibiotikaresistens stammende fra landbrugsdyr og produkter.
- Første trin i biologien er, når man går fra nul til noget. Det er det første store skridt, og det skridt har vi taget, sagde han.
MRSA er ikke det eneste problem
Hans Jørn Kolmos, professor og overlæge ved Syddansk Universitet, slog indledningsvis fast, at han anerkender, at sundhedsvæsenet også skal feje for egen dør, når det gælder udvikling af resistente bakterier hos mennesker.
- Men det er ikke det, der er på dagsordenen i dag. Det er landbrugets forbrug af antibiotika og dette forbrugs indflydelse på udviklingen af resistente bakterier, sagde Hans Jørn Kolmos.
- Generelt er vi faktisk også ret gode til at undgå, at der opstår resistente bakterier. Hospitaler har hidtil været det sted, hvor man lavede resistente bakterier. Nu er det omvendt. Nu skal hospitalet beskyttes fra samfundet, siger han.
- Bakteriefloraen hos mennesker og dyr er to tæt forbundne økosystemer. Der vil derfor være en vældig influks af mikroorganismer mellem dyr og mennesker
Han tog udgangspunkt i resistente stafylokok-bakterier - MRSA - for at illustrere, hvordan resistente bakterier, som stammer fra dyr, også er årsag til infektioner med disse bakterier hos mennesker. Infektioner, som lægerne har vanskeligt ved at behandle med antibiotika, hvorfor de i princippet står uden medicin til disse patienter.
- Men MRSA-bakterierne er selvfølgelig ikke de eneste farlige resistente bakterier. Der er flere resistente bakterier, som overføres fra landbruget, der giver flere problemer - for eksempel visse typer af E. coli og Clostridium difficile, understregede Hans Jørn Kolmos.
- I 1970erne var der en stigning i antibiotikaresistensen hos hospitalsstafylokokker. Det problem løste vi med øget hospitalshygiejne, en drastisk reduktion i forbruget af antibiotika i sundhedsvæsenet ? især tetracyklin ? og øgede mikrobiologiske undersøgelser af infektionerne, så de blev behandlet med det rette antibiotika og i de rette mængder.
- Men fra 2001 til 2009 har vi set endnu en stigning i MRSA-infektioner - især i de infektioner, som patienterne får uden for hospitalet blandt andet fra landbruget, sagde han.
- Og man skal huske på, at vi i sundhedsvæsenet kun ser toppen af isbjerget.
- Jeg får ofte at vide, at vi kun finder flere af disse bakterier, fordi vi er mere opmærksomme på disse bakterier og leder mere efter dem. Det er da rigtigt, men det er jo kun godt, at vi finder dem, så vi kan få gjort noget ved dette problem.
MRSA-infektioner blev kun sporadisk fundet hos mennesker fra 2003 til 2007, herefter er der sket en stigende forekomst.
- Der er også siden 2007 fundet tal, der viser, at MRSA-bakterierne er udbredt hos danske slagtesvin, sagde han.
En åndssvag diskussion
At den øgede forekomst af MRSA-infektioner hænger sammen med et stigende forbrug af antibiotika i landbruget, er Hans Jørn Kolmos slet ikke i tvivl om.
Der er især sket en stigning i forbruget af tetracykliner i de senere år, og de har som sagt indflydelse på udviklingen af MRSA.
- Vi har været inde i en åndssvag diskussion af tunge og lette antibiotika, og hvor meget forbruget er steget. Men det er noget sludder. Forbruget er opgivet i daglige doser pr. gris, og det er uafhængigt af, hvad antibiotikaen vejer, sagde han.
- Vi kan også direkte spore flere infektioner tilbage til landbruget.
- En 21-årig mand, som arbejdede i en svineproduktion, fik en resistent infektion i et operationssår, som medførte, at alle hans organer satte ud. Det var rigtig alvorligt.
- I et andet eksempel var det et spædbarn, der var en måned gammel, som fik en resistent infektion i lungerne. Bakterien viste sig at være overført via et familiemedlem, som arbejdede i en svineproduktion. Det var også alvorligt. Så alvorligt, at det kunne være gået begge veje, og vi kunne stort set ikke gøre andet end at håbe på, at det gik godt, fortalte Hans Jørn Kolmos.
- Derfor overvejer man også, om Sundhedsstyrelsens MRSA-retningslinjer skal ændres. Om MRSA-risikogrupperne skal udvides, så der tages ekstra forbehold over for svineproducenter, deres familie og ansatte, dyrlæger og måske også slagteriarbejdere, når de indlægges på hospitalerne.
- For eksempel om de skal screenes for MRSA, isoleres på enestue og så videre.
- De har mindst en 50 gange større risiko for at få MRSA end normalbefolkningen. Og mindst samme risiko som efter indlæggelse på et hospital i Sydeuropa.
- Og smitten kan fra disse personer videreføres til hospitaler, plejehjem, børnehaver og skoler. Man smitter ved kontakt og ved forkølelse.
Udfasning af smittede besætninger
Hans Jørn Kolmos konkluderede derfor, at MRSA ikke bare er et arbejdsmiljøproblem, men også et sundhedsproblem.
Under gennemgangen viste han tal for antallet af MRSA-smittede på Fyn de senere år. Det var nul personer i 2007, fire personer i 2008, fem i 2009 og otte indtil videre ? det vil sige de første otte måneder.
- Selvom mange vil mene, at der ikke er tale om alarmerende tal, så er der tale om en stigning, og under alle omstændigheder viser det, at bakterierne er ved at finde deres eget selvstændige liv. I skal derfor tage problematikken alvorligt og udvise rettidig omhu nu, så problemet ikke vokser os over hovedet.
- De resistente bakterier kan forårsage alvorlig sygdom hos mennesker og dermed et øget pres på i forvejen sparsomme ressourcer i sundhedsvæsenet.
- Strategien med at finde og destruere de resistente bakterier, som hjalp os i 1970erne med at slippe af med MRSA, kan ikke gennemføres i dag, da svineproducenterne løbende vil blive smittet med de resistente bakterier i deres svinebesætning. Det kan medføre en øget smittespredning, som kan udvikle sig til en ond cirkel, det er vanskelig at komme ud af.
- Problemet skal derfor løses ved kilden ? i svinestaldene: For det første skal man ligesom med flere andre sygdomme i husdyrproduktionen opspore og udfase de besætninger, der er smittet med MRSA. Det vil ikke kun have en positiv effekt på befolkningssundheden, men også for husdyrproduktionen, hvor resistens koster på produktiviteten.
- Samtidig skal der også ske en drastisk reduktion af forbruget af antibiotika. Det er simpelthen nødvendigt for at stoppe den farlige udvikling af resistente bakterier.
- Endelig skal man også tænke i andre produktionssystemer, hvor sundhedsproblemerne forebygges bedre, så man undgår at skulle behandle så meget med antibiotika.
Moderer dine udtalelser
Der var en del spørgsmål og kritiske kommentarer til Frank Aarestrup og Hans Jørn Kolmos.
Mødedeltagerne var primært dyrlæger fra henholdsvis myndigheder, medicinalfirmaer, Videncenter for Svineproduktion (VSP), Københavns Universitet og praktiserende dyrlæger.
Flere kunne ikke forstå, hvorfor ?vasketøjet? skulle luftes i fuld offentlighed, som det var sket her i sommer, hvor medierne havde været fulde af historier om det stigende antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Der blev givet udtryk for, at det var bedst at klare debatten bag lukkede døre - mellem de involverede parter.
Margit Andreasen fra VSP stillede desuden spørgsmålstegn ved Hans Jørn Kolmos data for stigningen i resistensen, da de tal, VSP er blevet præsenteret for af myndighederne, ikke viser nogen stigning. Hun opfordrede ham desuden til at moderere sine udtalelser, da de var med til at stigmatisere svineproducenterne. Hun kendte også til eksempler på, at svineproducenters børn var blevet drillet i skolen af skolekammerater på grund af denne sommers medieomtale af antibiotikaforbruget.
- Vi fremlægger kun tallene, som de er. Der er flere smittede mennesker i år end sidste år. Jeg kunne ikke drømme om at holde tallene skjult. Ikke at sige noget ville være at undgå at udvise rettidig omhu. Det er altså nu, vi skal gribe ind og få vendt udviklingen, sagde Hans Jørn Kolmos.
Der blev talt meget om arbejdspladser, og at yderligere krav til svineproduktionen kan komme til at koste mange arbejdspladser, da der simpelthen ikke er penge til at honorere yderligere krav, hvis svineproducenterne skal kunne klare sig i konkurrencen.
Frank Aarestrup gav udtryk for, at han var meget skuffet over, at de politiske bebrejdelser skulle fylde så meget på mødet. Især var han indigneret af kommentarerne til Hans Jørn Kolmos.
Han fortalte, at der få dage forinden havde været et møde hos Landbrug & Fødevarer, hvor netop disse ting var blevet diskuteret og landet på et sted, hvor alle parter var enige, derfor mente han ikke, der skulle rives op i det igen.
Svigtet forskningen
Søren Bonde, en af de få svineproducenter, som deltog i mødet, efterspurgte løsninger.
Han pegede på, at problematikken med antibiotikaresistens i høj grad hænger sammen med indretningen af produktionsapparatet. Dyrene vil være mindre syge i nye stalde indrettet efter god dyrevelfærd end ældre og nedslidte stalde.
- Men jeg kigger ind i en uendelig miljøsagsbehandlingstid på nye stalde. Og måske får jeg slet ikke lov at bygge. Mange steder er der en høj belægning, og man ville gerne udflytte større smågrisestalde på åben mark ? ikke mindst af smittehensyn, men det må man ikke, sagde han.
Det var en salut til de folketingspolitikere, der havde fundet vej til mødet - nemlig Kristen Touborg, SF, Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne og Bente Dahl, Det Radikale Venstre.
Kristen Touborg, der også havde holdt indlæg, og som Søren Bonde direkte havde henvendt sig til, svarede:
- På længere sigt skal vi selvfølgelig have bedre forhold for dyrene, men de lange sagsbehandlingstider er ikke vores skyld, vi har ikke siddet i regering i de seneste ni år.
Han syntes, der skal grundlæggende ændringer til.
- Det er en syg produktion, vi har nu, hvor man medicinerer raske grise. Det skal der laves om på. Og vi kan ikke vente så længe, det tager for branchen selv at få det lavet om. Der skal stilles krav til indretningen, sagde han.
Han pegede også på, at politikerne har svigtet den form for forskning, der skal vise, hvad der er bedst for dyrenes velfærd og sundhed.
Bruger vi for lidt?
Jens Peter Nielsen, professor i svinesygdomme ved KU-Life, spurgte ind til, om det ikke er svært at undgå at blande for mange ting sammen.
- MRSA bruges som argument for at forbruget af antibiotika skal reduceres, men det er jo en svineadopteret klon, som måske skal bekæmpes via smitteveje og ikke primært via forbrug, spurgte han.
Både Kolmos og Aarestrup argumenterede for, at både en god basishygiejne på hospitalet og et reduceret forbrug af antibiotika er vigtige for at holde antallet af resistente bakterier nede.
Peter Høgedal, praktiserende dyrlæge hos LVK pegede på, at personalets hygiejne i svineproduktionen skal være bedre, og at man i svineproduktionen måske kan lære noget af sundhedsvæsenet om at forhindre udvikling af resistente bakterier.
Han ville også gerne have afklaret, om resistente bakterier kan udvikles, fordi grisene behandles med antibiotika i for kort tid og for små doser.
Til det svarede Kolmos:
- Utilstrækkelig behandling kan ikke give resistente bakterier. Man kan til nød behandle for kort tid og få en opblomstring af infektionen igen, men det giver ikke resistens.
- Jeg kunne ikke drømme om at holde tallene skjult. Ikke at sige noget ville være at undgå at udvise rettidig omhu. Det er altså nu, vi skal gribe ind og få vendt udviklingen, sagde Hans Jørn Kolmos.
