Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

MI-forhandlere til snigpremiere på ny plov fra Kuhn

Af Helge Plougmann Nielsen - 11. okt. 2017 KL. 17:40

  • ww266801_1
  • ww266801_2
  • ww266801_3

De danske forhandlere af Kuhn har som nogle af de første set den nye liftophængte Kuhn Vari-Maste L i marken.

Kuhn Vari-Master L får egentlig først premiere på Agritechnica 2017, men ved et arrangement hos Maskinhandler Indkøbsringen A/S i Vejle, som er importør af Kuhn, fik de danske forhandlere demonstreret prototypen af den nye plov.

Mskinbladet deltog også i arrangementet, og vi måtte lige som forhandlerne love, ikke at viderebringe billeder af ploven, der her i efterårer har været testet under danske forhold.

citat startcitat start

Kuhn Vari-Master L, er ny fra ende til anden.

- Per Monk Rasmussen, MI

citat slutcitat slut

Den viste plov var med seks furer og hydraulisk stensikring, som det kendes på det øvrige plovprogram fra Kuhn.

Ny fra ende til anden

I forhold til de nuværende liftplove fra Kuhn, var det eneste genkendelige på den demonstrerede plov T-underplovene, som nu er på markedet i den endelig version.

- Kuhn Vari-Master L, er ny fra ende til anden. Vi ved endnu ikke så meget om ploven, og det er derfor så som så med specifikationerne på ploven. Men i den testede version har ploven en gennemgang på 102 centimeter og en åsehøjde på 80 centimeter, siger produktchef Per Monk Rasmussen, MI.

En af de meget synlige ændringer er, at den nye plov fra Kuhn er med forkrøblede åse.

- Åsene er støbte og med forsætningen flyttes det teoretiske trækpunkt væk fra furekanten og ud midt på underploven. Det giver en bedre balance i ploven, og vi kan anvende muldplader, der giver plads til bredere dæk i furen, uden at trykket på landsiderne forøges, siger produktchefen.

Kan køre på land

Den demonstrerede plov var med et ophæng, som kunne indstilles til, at traktoren enten kørte på land eller i furen. Den havde desuden elektronisk indstilling af hældningen, og var udstyret med et nyt sidemonteret dybdehjul.

- Hjulet har hydraulisk indstilling af arbejdsdybden, og ved blot at flytte en bolt, kan hjulet også anvendes som transporthjul. Ploven er som sagt en prototype, og der kan ske ændringer på ploven inden vi ser den på Agritechnica. Men det sidemonterede kombi-landhjul med hydraulisk indstilling er færdigtestet og kan fra næste år leveres på udvalgte modeller af plove i Vari-Master-serien, siger Per Monk Rasmussen.

Han forventer at MI får leveret et par modeller af Kuhn Vari-Master L til forårsarbejdet 2018.

Har fået en sølvmedalje

På Agritechnica præsenterer Kuhn den nye plovserie med et epokegørende udstyr, som gør ploven i stand til at hæve og sænke de enkelte underplove enkeltvis. Systemet er GPS-styret og ifølge Kuhn kan ploven lave en meget skarp optagning og isætning, som eliminerer problemet med genpløjning, når forageren pløjes.

Kuhn modtager på Agritechnica 2017 en sølvmedalje for systemet.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame