Det er ikke nogen hemmelighed, at økonomien hos de danske mælkeproducenter har det stramt, men nu kan der faktisk være hjælp fra uventet kant på vej.

Vejrfænomenet El Niño kan give ekstrem tørke i Asien, Australien og New Zealand, og det kan ifølge DR.dk give kroner i kassen hos de danske mælkeproducenter. Særligt vejret i New Zealand kan blive afgørende for økonomien hos danske mælkeproducenter, da man i New Zealand producerer meget mælk. Hvis tørken rammer i New Zealand, vil der kommer mindre mælk på verdensmarkedet, og det vil presse prisen på den danske mælk op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det kan få prisen til at stige op til en krone, altså en stigning på 50 procent, siger Kjartan Poulsen, formand i Foreningen af Danske Mælkeproducenter til DR.dk.

Og en pris på tre kroner pr. liter mælk vil gøre en stor forskel.

- Det lyder ikke af meget, men en krone pr liter ?. det er fra ruin til herregård. Det vil betyde, at vi går fra, at 85 procent af mælkeproducenterne har underskud, til at 90 procent har overskud, siger Kjartan Poulsen til DR.dk.