Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Danske landmænd er klimahelte

Af Læserbrev Peter Kiær, landmand og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Storgårdsvej 1, Haslev. - 10. maj. 2019 KL. 10:40

Bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug opfordrer til at kritik af landbruget i valgkampen bygger på fakta.

Nogle politikere og meningsdannere benytter valgkampen til at lange ud efter dansk landbrug. Det skal de være velkomne til, men kritikken bør bygge på et korrekt grundlag.

I tv har man kunnet høre, at danske landmænd "ikke har reduceret klimapåvirkningen siden 2005".

Dét må siges at være i strid med fakta:

Drivhusgas-udledningerne fra dansk landbrug er ifølge Miljø- og Fødevareministeriets opgørelser faldet med 17 procent siden 1990. I absolutte mængder var udledningerne for henholdsvis 1990, 2005 og 2014 på henholdsvis 12,7 og 10,97 og 10,57 millioner tons i CO2-ækvivalenter.

Læg dertil, at fødeproduktionen og dermed den i dag 166 milliarder kroner store landbrugseksport, samtidig er øget ganske betragteligt i samme periode. Faktisk har vi reduceret CO2-udledningen med 40 procent pr produceret enhed. Hvor mange andre erhverv kan prale af sådan en evne til omstillingsparathed?

Dansk landbrugs udledninger er vel at mærke reduceret mere end udledningerne fra de lande, vi normalt sammenligner os med, herunder Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Vi landmænd har i dén grad været innovative i miljøets og klimaets tjeneste.

Og husk, at vismændene forleden slog fast, at det vil være en meget skidt forretning for det globale klima-regnskab, hvis vi flytter landbrugsproduktion fra Danmark til mindre miljø- og klimavenlige lande.

Danske landmænd er ikke klimaskurke, men klimahelte.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame