AgroVation er navnet på et 3.300 hektar stort landbrug, som Micahel Horsch købte i april 2012. Landbruget er blevet drevet med 58 traktorer og seks mejetærsker siden 1960 i bedste kommunistisk stil. I dag er traktorparken reduceret til otte traktorer, og seks mejetærskere er reduceret til to.
Foruden de store udfordringer med ujævne marker og nedslidte maskiner, så er markerne i så ekstrem dårlig tilstand, at Michael Horsch udelukkende er nød til at køre med 12 meter fastekørespor og bælter på samtlige markmaskiner med tre meter sporvidde:
- Det er en stor nødvendighed, fortæller Michael Horsch, ejer af det store landbrug samt maskinproducent med 30 års erfaring i de røde Horsch maskiner til jordbearbejdning samt sprøjteteknik.
Efter høsten i 2013, hvor der forinden kom ekstreme store vandmængder, var jorden så fugtigt, at hjulmonteringen på køretøjerne næsten var umulige at bruge.
Jorden på AgroVation svinger fra meget klæbrig stiv lerjord til bjergleret jord og enkelte marker med sandet jord.
Omlægning til faste spor
De 3.300 hektar fordeler sig på marker med størrelser fra 250 hektar helt ned til marker på 0,5 hektar. Flere af markerne har mange hjørner, kiler og er meget kuperet. Desuden står der 346 elmaster på bedriftens jord.
- Det kan virke en anelse kompliceret med 12 meter faste kørespor på sådanne marker, men ideen er ikke kun store køretøjer med stor kapacitet, men også hvor mange spor, som betrædes på marken, fortæller Michael Horsch og udybder:
- Med en tre meter såmaskine bliver 80 til 90 procent af marken betrådt, mens der med såmaskiner fra fire til seks meter bliver kørt på 50 til 70 procent af marken. Jeg ønsker, at vi kommer så tæt på 15 procent overkørt areal som overhovedet muligt.
Det første år man høstede på AgroVation, satte man GPS-tracker på én af kornvognene og fik nogle interessante oplysninger til computeren.
- Vi kunne se en absolut håbløs færdsel på marken i alle retninger, og selvom chaufføren gør sig en anelse umage, så kan der hurtigt komme mange spor på marken. Den håbløse færden kan hurtigt opstå ved mejetærskerne og sprøjten, hvis såmaskinen ikke har haft fuld overblik over marken, da såningen blev påbegyndt.
Michael Horsch fortæller, at man efter det første år lagde samtlige marker ind på computeren og fastlagde, hvordan de 12 meter faste kørespor skulle lægges med 36 meter sprøjtespor.
De faste kørespor er lagt med tre meter sporvidde, og bælteundervognen på både traktorerne og redskaberne samt mejetærsker er 800 millimeter brede.
Redskaber på bælter
Alle køretøjer kører derfor nu på de 800 millimeter brede bælter på nær den selvkørende sprøjte.
Det glæder også redskaber som gyllevogn og gødningsspreder, hvor Michael Horsch selv har konstrueret maskinerne, så de passer ind i systemet.
Gyllevognen rummer 15 kubikmeter, og gyllen bliver leveret i marken med lastbiler, således traktoren ikke skal forlade marken for at hente gylle i en tank.
- Det tager cirka tre minutter at fylde de 15 kubikmeter, og doseringen overstiger aldrig 20 ton pr. hektar. Det giver en kapacitet på cirka 1.500 til 2.000 kubikmeter nedfældet gylle i 12 meter spor i døgnet, fortæller Michael Horsch.
Der køres 10.000 kubikmeter gylle ud om året på bedriften, så det er ikke de store mængder gylle, der bringes ud.
Gyllevognen har den detalje, at bælteundervognen kan drejes sidevejs hydraulisk, og på den måde følger den traktorens hjulspor.
Gødningssprederen er ligeledes bygget op på eget værksted, og selve spredeaggregatet er leveret fra Rauch.
Én sprøjte
Planteværnet på det 3.300 hektar store landbrug foretages af kun én sprøjte. Prototypen på den nye Horsch Leeb PT330 kører på bedriften, og med 25 til 30 kilometer i timen lyder kapaciteten på cirka 500 hektar pr. nat, hvor det meste sprøjtearbejde foregår.
- Også her fyldes sprøjten op i marken med vand af lastbiler. Med en studs ført forud på sprøjten, foregår fyldningen let ved markkanten, hvor lastbilen holder ved vejen, forklarer Michael Horsch.
- En marksprøjte er ved at være en så dyr og vigtig maskindel af maskinparken, at det er nødvendigt at holde den i gang, mens tid er. Det svarer lidt til, at man kører hjem med mejetærskeren og læsser af i siloen med hvert læs. Der har man også mellemled i form af kornvogne og måske lastbiler til at foretage transporten. Det samme skal gøre sig gældende ved sprøjtearbejdet, slår Michael Horsch fast.
Bedriften råder over tre lastbiler til transportarbejdet af både vand, gylle, korn og handelsgødning.
16 rækket majsbord
De to store Claas Lexion 780 mejetærsker kører begge med 12 meter skæreborde og 12 meter tømmesnegle:
- Vi konstruerer selv en tømmesnegl på 12 meter til den ene af mejetærskerne, mens Claas i Tyskland har konstrueret en snegl til den anden Claas Lexion 780 mejetærsker, så der kan læsses korn af i køresporene under kørsel, fortæller Michael Horsch.
På denne måde kan aflæsning af korn ske, mens der høstes, og Michael Horsch understreger vigtigheden i, at kornvognen forbliver i de faste kørespor under al færdsel i marken.
Michael Horsch fortæller, at det er en større udfordring med de lange tømmesnegle - især på de smalle veje i Tjekkiet:
- Den tømmesnegl vi selv har konstrueret havde et hydraulisk indklap, så sneglen på den måde kunne foldes ind bag mejetærskeren. Dette viste sig dog at være et meget svagt punkt, og vi havde en del problemer med at få konstruktionen til at holde, påpeger Michael Horsch.
Han fortæller, at den version Claas selv konstruerede var uden hydraulisk indklap og har kørt uden problemer i hele høst-sæsonen:
- Men det kræver, at mejetærskerchaufføren tænker sig en ekstra gang om, når han kører på landevejen og isæri Tjekkiet, som har mange små veje med huse og bygninger bygget helt op til landevejen.
Michael Horsch har desuden fået Gerringhof til at lave et 16 rækket majsplukkebord til mejetærskeren, så trafikken også her foregår i 12 meter faste kørespor.
- Under optimale forhold kan vi dyrke majs til 10-12 ton udbytte pr. hektar, fortæller Michael Horsch, som forventer at være på det niveau inden for en kort årrække.
