Lyt til artiklen:

Statsminister kritiserer landbruget: Grisene skal slagtes i Danmark

00:00
Hastighed: ???x
01:24

Statsminister Mette Frederiksen (S) er meget utilfreds med, at landbruget sender grise til slagtning i udlandet, og hun mener dermed, at landbruget negligerer danske slagterier.

I sidste uge kom det frem, at Danish Crown vil lukke deres slagteri i Ringsted, og sidste år var det slagteriet i Sæby, der lukkede. Det har betydet, at der samlet set bliver omkring 2.000 færre arbejdspladser i de to områder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Under en spørgetime i Folketinget i dag sagde statsministeren, at lukningerne i høj grad skyldes landbrugets praksis, og hun påpegede, at landbruget bør tage mere ansvar for, at de danske grise også slagtes i Danmark i stedet for at blive kørt til udlandet.

Dagens overblik: Danish Crown lukker sidste griseslagteri på Sjælland

Se også:

Dagens overblik: Danish Crown lukker sidste griseslagteri på Sjælland

- Jeg forstår ikke, at danske landmænd kører grisene ud af Danmark i det omfang, vi ser. Jeg ville hellere have, at de lod deres grise slagte i Danmark og understøtter, at der er slagteriarbejdspladser, sagde Mette Frederiksen under en spørgetime i et svar til Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, der ville vide om statsministeren ville garantere, at en kommende CO2-afgift på landbruget ikke koster arbejdspladser.