Lyt til artiklen:

Nyt partnerskab sender livline til landmænd, der drukner i apps

00:00
Hastighed: ???x
04:18

Kan man forestille sig et landbrug, hvor dieseltanken selv giver lyd på mobilen, når den er ved at være tom - måske den endda selv giver besked til leverandøren og bestiller en opfyldning? En silo, der kan det samme, så man aldrig står uden foder, og ikke spilder kørsler på at fylde halve og kvarte?

Ja, det kan man, og man kan også forestille sig gylletanke, der hele tiden opdateres med indholdsmængde, så maskinstationer og biogassen ikke kører til tomme eller fyldte tanke, for at få fyldt op eller tømt af. Måske endda sensorer, der overvåger luftkvaliteten i stalden, så man kan handle på problemer i tide. Og så endda på ét enkelt overblik, som kan ses på mobilen og kontoret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan man forestille sig, fordi fire digitale spillere er gået sammen om at skabe en enklere, tids- og omkostningsbesparende og samtidigt mere klimavenlig hverdag på landets gårde, det fortæller Peter Søby, direktør i Terra Connect, som er en af parterne I samarbejdet.

- Landbruget præsenteres ofte for nye sensorer, og det er et problem for branchen og landbruget. Vi dør i apps og sensorer. Og med hver løsning skal man forholde sig til ny brugerflade, ny backend og ny integration. Med sensorer kan man måle og monitorere alting. For os handler det om at samle de målinger og præsentere data så den giver nytteværdi og kan handles på, siger Peter Søby.

- Der er også den tidsmæssige faktor, for landmændene skal ikke kvæles i bureaukrati. Vi skal sørge for at landmænd kan være landmænd, og ikke bruge halvdelen af tiden på at udfylde ESG-rapporter - det skal vores sensorer rundt på bedriften også bidrage til: data til ESG-Rapporter, tilføjer David Roel, salgs- og marketingchef i Lindcom, der er en anden part i samarbejdet.

rich-media-2
Overblikket kan blandt andet tilgås nemt fra telefonen. Foto: Lindcom.

De andre parter er Cibicom og tyske ALSO, og hver især bringer parterne alt mellem hardware, software og netværk til bordet, så partnerskaberne indenfor et par uger kan have udstyret en gård med ét system til at monitorere gårdens mange facetter. De har i en længere periode testet systemet på det fynske driftsfællesskab Stougaard, som gjorde opmærksom på, hvad systemet også kan.

- De har kørt forgæves mange gange pga. manglende kommunikation og overblik. Nu kan chaufførerne se, hvor og hvor meget gylle der er i hver tank og planlægge ud fra den viden, forklarer David Roel, som understreger, at også nye sensorsystemer let kan integreres i Lindcoms app.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Her ses dashboardets overvågning af en silo. Foto: Lindcom.

- Det er for eksempel oplagt at udvide med at måle afdampning fra gylletanke. Kommer der et ønske om at måle på noget konkret, så går vi i samarbejde med partnerskabets deltagere straks i gang med at kortlægge den optimale løsning for landmanden, siger David Roel, der peger på, at systemet allerede nu kan erhverves.

I partnerskabet kommer tyske Also med hardware, Cibicom kommer med netværk, og gør det desuden sammen med Also muligt at indkøbe den helt rigtige hardware, herunder sensorer, til konkurrencedygtige priser. Lindcom kommer til bordet med eksisterende sensorteknologi, mange års erfaring med integration mellem hardware og software, mens Terra Connect har stor erfaring med IT-løsninger i landbruget, herunder både hvad angår software og hardware og installation af sidstnævnte. Dermed er hele værdikæden til et mere optimeret og grønnere landbrug samlet under én hat, og visionen fra parterne er også klar:

- Landmændene overdænges med tilbud, som betyder at de skal have 12 apps og 17 webapps for at tingene fungerer. Vi vil skabe én samlet platform, hvor hele værdikæden bliver dækket, siger David Roel.

- Vi har en rådgivningsbranche og Seges, der råber på valide data. Og vi har landbrug, som bliver større og større og bliver mere afhængige af valide data for at drive forretningen. Det der med at banke på en silo og opdage den var tom fredag eftermiddag, det holder ikke mere, supplerer Peter Søby.

Samlet håber parterne at kunne transformere landbruget gennem optimering af logistikken, bedre rådgivning med henblik på nye og forbedrede arbejdsgange samt en nemmere og mere veldokumenteret ESG-afrapportering. Alle dele til glæde for landmand og klima.

rich-media-6
Heller ikke på olietanken tager systemet nævneværdig plads. Foto: Lindcom.