Lyt til artiklen:

Danish Agro Machinery øger investering i kursuscenter

00:00
Hastighed: ???x
02:05

Tidligere lejede Danish Agro Machinery sig ind i korte perioder ad gangen, når kurserne på Danis Agro Academy i Vandel skulle afvikles, men siden den 1. september 2023 har Danish Agro Academy haft en fast base i Vandel, det skriver Danish Agro Machinery i en pressemeddelelse.

Udvidelsen af lejemålet er en beslutning, der er taget for at skabe mest mulig værdi for landmændene, maskinstationerne og deres medarbejdere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har nogle af de bedste produkter på markedet, blandt andet Claas landbrugsmaskiner, og derfor vil vi også give det bedste til vores kunder, fortæller Arne Spejlborg, Head of service i Danish Agro Machinerys danske importselskab.

- Vi tager ansvar for, at kunden virkelig får værdi af sin maskine. Med vores investering i Danish Agro Academy forpligter vi os endnu mere til at skabe vedvarende værdi for vores kunder gennem vores innovative brugerkurser, som styrker deres kompetencer til at få det optimale ud af deres maskininvesteringer, tilføjer Michael Husfeldt, administrerende direktør i Danish Agro Machinerys danske importselskab.

På Danish Agro Academy kan der også findes et showroom, hvor det blandt andet er muligt at opleve selskabets digitale løsninger indenfor præcisionslandbrug - heriblandt de autonome Agxeed-markrobotter og koncernens Cropline-værktøjskasse.

Landmændene og deres medarbejdere får en invitation til et kursus det år, de investerer i en ny maskine. Året efter bliver de inviteret tilbage for at vende, hvilke erfaringer de har gjort sig med maskinen. Der er omkring 20 deltagere på kurserne ad gangen, som deles op efter erfaring for at sikre det største udbytte hos hver enkelt deltager.

Specielt på sæsonmaskinerne er det blevet særdeles positivt taget imod af landmændene, meddeler selskabet.