Lyt til artiklen:

Ny app skal rådgive om optimale sprøjteforhold

00:00
Hastighed: ???x
02:37

En ny app, som Syngenta netop har lanceret, skal hjælpe landmænd til at opnå den ønskede virkning i marken.

Det skriver Syngenta i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den skal blandt andet hjælpe med at finde de optimale sprøjtetidspunkter samt korrekt dysevalg og indstillinger

- Spray Assist er et gratis redskab, der fungerer på tværs af sprøjtemidler og dyser. Helt konkret hjælper Spray Assist landmanden med, hvornår det er bedst at sprøjte ved at analysere vejret på den konkrete lokation, og sparer dermed landmanden for at kigge diverse vejrudsigter igennem efter sprøjtevinduer, siger Henrik Ryberg, Planteavlskonsulent, Syngenta, som uddyber med at fortælle, at appen viser sprøjtevinduer fem dage ud i fremtiden og på den måde gør det nemt og overskueligt for landmanden at planlægge sprøjtningerne, så der sprøjtes under optimale forhold til fordel for både miljøet og økonomien.

Hjælp til dysevalg

Appen kan også rådgive om mere specifikke ting som valg af en passende dyse til vejrsituationen, enten ud fra de dyser, der er monteret på sprøjten eller er til rådighed på bedriften. Ydermere anbefaler Spray Assist specifikke sprøjteindstillinger, der sikrer den største afdriftsreduktion i forhold til dyse, sprøjteopgaven og sprøjtens specifikationer.

- Afdrift og fordampning på markerne efter udsprøjtning er en udfordring ved nogle produkter bl.a. Prosulfocarb, som har en større risiko end mange andre midler. Særligt ved høje temperaturer og vind, er der øget risiko. Ved brug af god sprøjteteknik og at landmanden tager sine forholdsregler ved sprøjtning i forhold til vind, temperaturer og dysevalg kan vi minimere risiko for afdrift og fordampning væsentligt. Her kan Spray Assist være en god hjælp, understreger Henrik Ryberg, Planteavlskonsulent, Syngenta.

Spray Assist blev udviklet i England og er siden da blevet lanceret i flere europæiske lande, og nu er appen kommet til Danmark. Den danske app er opdateret med de dyser, Miljøstyrelsen anerkender som værende afdriftsreducerende. Appen kan derfor også bruges til at sikre at afstandskravene til vandløb og søer overholdes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Desuden rådgiver Spray Assist også sprøjteføreren til det tryk, den vandmængde og fremkørselshastighed, der sikrer den mindst mulige afdrift i forhold til sprøjtens specifikationer. Spray Assist giver dermed en individuel anbefaling til den enkelte landmand, baseret på den valgte lokation, klima forhold, sprøjtens specifikationer og den monterede dyse.