Ulvebestanden er så lille i Sverige, at der nu skal indføres jagtforbud på ulve til vinter. Det mener Den svenske naturstyrelse, Naturvårdsverket.
Samtidig planlægger man i Norge, at der skal skydes over en snes ulve. Det skriver P4 i Värmland.
I Sverige bliver myndighedernes beslutning om at indstille al licensjagt på ulv i den kommende vinter mødt med bestyrtelse og overraskelse hos jægere i de berørte områder.
- Dette mindsker tilliden til myndighederne. Det er en urimelig beslutning, siger Anders Olsson, som er talsmand for Jägareförbundet Värmland, til Svensk Jakt.
- Jagtforbuddet er truffet på et forkert grundlag. Ulvebestanden i Skandinavien går ikke tilbage, som tællingerne viser, hævder han endvidere.
Svenske ulve i Norge
I Norge har lokale politikere i en række norske områder har foreslået, at der i alt skal skydes 30 ulve. Det er dog stadig uklart, da mange forventer en diskussion om Norges licensjagt på ulve til efteråret.
Ulvejagt er som udgangspunkt forbudt i alle lande, der har underskrevet aftalen om fredning af ulvene.
Ifølge forskere er det generelt strejfende ulve fra Sverige, der gør livet surt for landmænd i Norge, mens de norske ulve i højere grad holder sig inden for såkaldte ulvezoner og lever af vilde elge.