Selvom der er sket en rivende udvikling siden Hjørring Dyrskues start i 1845, er husdyrene uden tvivl stadig omdrejningspunktet på dyrskuet. I år er der over 670 dyr tilmeldt inden for kategorierne malkekvæg, kødkvæg, heste, får, kaniner, høns og andet fjerkræ, når dyrskuet slår dørene op 22 og 23 juni.

Det skriver Hjørring Dyrskue i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der udstilles end del flere dyr i forhold til sidste år, men det er ikke kun i dyreudstillingen at der er fremgang. Pladserne i maskinudstillingen blev revet væk,

- Dyrskuebestyrelsen og jeg er voldsomt stolte af den flotte opbakning til dyrskuet fra både udstillere og de mange frivillige - uden dem var der ikke noget dyrskue. Den flotte opbakning vidner også om, at det er de rette tiltag vi satser på fx med outdoor og madbazaren. Det er jo en balancegang mellem de traditionelle indslag vi alle forbinder med dyrskuet og nye spændende tiltag, der kan trække nye folk til. Vi glæder os utrolig meget til at dyrskuet løber af stablen, og vi håber at der er mange, der har lyst til at komme forbi til et par festlige dage på dyrskuepladsen, siger dyrskueformand Jens Myhren.

Traditionen tro afholdes der dyrskueshows både fredag og lørdag, hvor øjet kan lade sig fornøje af flotte opvisninger inden for dressur, spring og show.