I 2014 udførte NaturErhvervstyrelsen 665 kontrolbesøg hos danske landmænd, hvor kemi-rummet på bedriften blev kigget efter i sømmene. Det resulterede i 46 politianmeldelser for ulovlige planteværn, og det er en stigning i forhold til året før, hvor der blev indgivet 37 politianmeldelser efter 686 kontrolbesøg. Det skriver dr.dk.

Hvis man ser på tallene fra 2012, så viser de, at der blev indgivet 19 politianmeldelser efter 660 kontrolbesøg. Antallet af indskærpelser for ulovlige planteværn er også steget i perioden. I 2012 blev der uddelt 49 indskærpelser, i 2013 var tallet 71 mens der i 2014 blev givet 70 indskærpelser - dog på færre kontrolbesøg end i 2013.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hos Landbrug & Fødevarer hæfter man sig ved, at der er flere indskærpelser end politianmeldelser.

- Vi opfordrer altid landmændene til at sikre, at de har styr på deres beholdninger af pesticider. Vi hæfter os ved, at langt de fleste overtrædelser er i den helt bagatelagtige ende, der kun giver anledning til påtale, siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, til dr.dk.