I Europa breder den stærkt allergifremkaldende bynkeambrosia sig med foruroligende hast. Ifølge Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er planten som regel ikke et stort problem for landbruget, men på grund af dens kedelige evne til at frembringe allergi, er den et stort problem for befolkningen.
I konkurrence med andre planter vokser bynkeambrosia ikke ret meget, men når først marken høstes og der kun er stubmark tilbage, buldrer bynkeambrosias vækst frem.
Forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har ledet et europæisk samarbejde for at kortlægge problemet. Det arbejde er nu færdig, og resultaterne af indsatsen vil blive præsenteret på Plantekongres 2010, som holdes i Herning 12.-14. januar.
Svær at kontrollere
Niels Holst fra Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, er leder af projektet, og han siger:
- Når trolden er sluppet ud af æsken, er den svær at kontrollere. I Schweiz er bynkeambrosia et meget stort problem, og i Slovenien er den helt ude af kontrol. Men hvert år vil nogle af de dansk opvoksede ambrosiaplanter sætte frø og måske vil den naturlige udvælgelse en dag frembringe en variation som sætter pris på de lange danske sommerdage.
Ifølge Niels Holst holder man ukrudtet nede på at kombinere kemisk bekæmpelse med at slå bynkeambrosiaen på de rette tidspunkter i sæsonen. Det væsentligste er at hæmme udviklingen af blomster, så den ikke kan sprede sine ekstremt talrige, meget mobile og voldsomt allergifremkaldende pollen. Desuden skal frøsætningen gerne forhindres eller begrænses for at bremse spredningen af ambrosia.
Fodrer fugle med solsikkefrø
I Danmark sår fugleglade mennesker intetanende den ud, når de fodrer fugle med solsikkefrø fra Centraleuropa. I fugleblandingerne følger ambrosiafrø ofte med som uønsket forurening. Nogle af frøene spirer, og jo varmere der bliver i Danmark, desto oftere sker det.
Projektet er støttet af Fødevareministeriet gennem det europæiske forskningsnetværk for plantesundhed EUPHRESCO.
- Danmark er det land i projektet, som har givet flest penge ud til projektet. Jeg synes, at det er meget visionært at give penge ud til noget, som ikke er et problem i Danmark endnu. Det kan man kalde rettidigt omhu, siger forskningsleder Niels Holst.
