Elforbruget i svinestaldene er af en betydelig størrelse, hvilket betyder, at der skal spares, hvor der spares kan. Man skal dog huske, at det er først, når vi begynder at jage den sidste energibesparelse, at problemerne kommer.

Lys i sostalde har stort fokus, specielt når vi nærmer os de mørkere årstider. Anbefalingerne i løbestalden er minimum 150 LUX 16 timer i døgnet. Der ligger ingen forsøg til at understøtte denne anbefaling, men vi har en god formodning om, at der skal være nok lys.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle LED lysrør er nu ved at være af så god en kvalitet, at det kan være risikoen værd at sætte dem op. Det store spørgsmål er så, om man bare kan skifte det gamle lysstofrør med et LED-rør sådan uden videre? Ja ved udskiftning af enkelte rør kan man godt, men ved udskiftning af flere rør er der nogle væsentlige faktorer, som skal med i overvejelsen inden.

I løbestalde og poltestalde er behovet for den rette mængde lys meget vigtig for reproduktionen. Vi anbefaler som nævnt minimum 150 Lux i 16 timer pr. døgn målt i tryne-højde, men den anbefaling bliver sjældent overholdt, uanset om der er lysstofrør eller ledlys i afdelingen. Vi bliver ofte overraskede over, hvor lidt lys der reelt er tilstede, når vi måler med Lux-måler i stalden. Den generelle fornemmelse kan være god, når man går rundt i stalden, men vi glemmer at tage højde for, at ikke alle dyrene har den samme mulighed placeringsmæssigt. Det kan være poltene som står i boks i et mørkt hjørne af stalden i en længere periode.

Ved et nybyggeri er kravet således 150 lux overalt i stalden, men udregningen tager aldrig højde for skygge fra inventar. Der er således set eksempler på under 40 lux i trynehøjde i en nybygget løbeafdeling. Læs mere i det nyeste nummer af Hyo, der udkommer den 3. oktober.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen desuden læses på www.hyo.dk - klik her.

Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der kan bestilles abonnement på www.hyo.dk eller på 7620 7970.