En ekstrem dårlig høst og 30 procent fald i salgsafgrøderne betød til gengæld, at dækningsbidraget i marken stod for fald, fortæller de tre store rådgivningsvirksomheder, LMO, LandboSyd og LandboNord, som fremlægger regnskabstal i denne uge
Der er ingen tvivl om, at landets svineproducenter fik et rygklap af de helt store i 2016. Med en stigende notering og en god udnyttelse af staldanlæg lykkedes det at hente et rigtigt pænt resultat hjem.
- Gevinsten i 2016 havnede helt klart hos smågriseproducenterne. Hvor de i 2015 var hårdt ramt af puljeprisen, så blev de løftet i 2016 af de gode afregningspriser, fortæller Carsten Kragh Paulsen, chef for virksomheds- og produktionsøkonomi i LMO.
Stigningen i indtjeningen bliver desværre ikke så stor, som den potentielt kunne have været. Det skyldes hovedsagligt et dårligt høstår og et 30 procent stort fald i salgsafgrøderne.
- Den ringe høst gik specielt ud over rapsen, ligesom vintersæden skuffede. Vårbyggen klarede sig bedst, men samlet set fik de fleste landmænd et mindre udbytte end normalt. Vejret var langt fra optimalt, så ønsket her for 2017 er bestemt, at vejrguderne skal være med os og dermed sikre optimale betingelser for god vækst på markerne, siger udviklingsdirektør Anders Andersen fra LandboSyd.
Tab på mælken
Kvægfolket havde til gengæld mere held med majshøsten i 2016 i forhold til det katastrofale 2015. Som forventet klarede økologerne sig rigtigt pænt, ligesom de konventionelle mælkeproducenter gjorde det godt på flere forskellige parametre.
- Mælkeproducenterne er lykkedes med endnu engang at reducere fremstillingsprisen på mælk, hvorfor man nu kan lave et kilo mælk, inklusive ejeraflønning og forrentning af egenkapital, til i gennemsnit 2,41 kroner pr. kilo mælk. Det er rigtigt flot, siger chefkonsulent Anne-Mette Søndergaard fra LandboNord og fremhæver også det positive faktum, at kvægstaldene er blevet fyldt op i 2016.
Trods gode takter i kvægstaldene så går resultatet nærmest i et rødt nul.
- Der er underskud for mælkeproducenterne, men tabet er dog ikke et stort tab. Det vidner altså om, at der bliver arbejdet hårdt og godt med fortsat fokus på at holde omkostningerne nede, fortæller chefkonsulenten, som dog også bemærker den store spredning i resultaterne, hvor de bedste også har tjent gode penge i 2016.
LMO, LandboSyd og LandboNord er gået sammen om at kigge i dybden på 250 solide regnskabsresultater; regnskaber som er nøje udvalgt for at give et realistisk billede af den økonomiske situation i landbruget. Regnskabstallene bliver præsenteret og kommenteret på regnskabsmøder i Viborg, Søften, Horsens, Vrå og Aabenraa de kommende dage.
