Når 36 Arla-gårde slår dørene op til Åbent Landbrug søndag den 15. september, er det med den klare målsætning, at den danske befolkning skal informeres om ejerforholdet i mejerigiganten.

Flere end 60.000 danskere forventes at tilbringe en søndag på gårdbesøg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mælkeproducent Anders Overgaard Jensen fra Storvorde i Nordjylland, fortæller, at forbrugerne ofte har den opfattelse, at mejerigiganten Arla er ejet af pengestærke personer.

- Folk ser tit helt mærkelige ud i hovederne, når jeg siger: Jeg ejer Arla, fortæller Anders Overgaard Jensen, som ofte har  mødt forbrugerne, både som besøgsgård for skoleklasser og på dyrskuer.

- Jeg er stolt over, at jeg er med til at forme den her store virksomhed, som skaber arbejdspladser rundt om i verden og jeg synes det er godt, hvis forbrugerne kan kæde mælkekartonen sammen med mig og mit landbrug, fortæller Anders Overgaard Jensen.