Mange konventionelle svineproducenter er godt trætte af, at økologerne løber med al den positive omtale - ofte på bekostning af den konventionelle svineproduktion.
- Næsten dagligt skal vi høre fødevareministerens udlægning af økologiens kæmpemæssige potentiale og alverdens gavnlige effekter på alt fra folkesundhed til fødevaresikkerhed. Ministeren elsker historierne om bæredygtighed og dyrevelfærd, men han glemmer at fortælle, at økologiske slagtesvin har en ammoniakfordampning, der er tre-fire gange højere end fra konventionelle slagtesvin i moderne stalde og en kvælstof- og fosforudskillelse, der er 40-50 procent højere. Kun nødtvunget forholder han sig nu til overdødeligheden i den økologiske produktion, og problemer som for eksempel halebid i den økologiske produktion hører vi aldrig om.
Sådan skrev formanden for Danske Svineproducenter, Henrik Mortensen, i sit ugebrev i begyndelsen af februar.
Især på dyrevelfærd fremhæves økologien næsten altid på bekostning af de indendørs produktionsformer. Men svin kan også leve et godt liv indenfor, mener formanden, og han får opbakning fra den unge svineproducent Jonas Würtz, som er en del af samarbejdet Go-Gris I/S.
Løse søer
Go-Gris består af syv ejendomme, som ejes af fem landmænd, der har fordelt opgaverne mellem sig. Jonas Würtz står for soholdet på gården Evasminde nær Østbirk i Østjylland.
Straks man træder indenfor på Evasminde, ses det, at der er gjort noget ekstra for dyrevelfærden. I drægtighedsstalden har de valgt en udvidet model af det lovpligtige system til løsgående søer.
- Jeg mener, vi har valgt den bedste løsning for søerne, fordi de har god plads til at gå rundt, men samtidig har de deres egen æde-/hvileboks, så de kan få fred for de andre søer. Der er jo et klart hierarki blandt søerne, så det kan godt være hårdt for de mindste at gå blandt de andre hele tiden. Det er vigtigt, at de kan gå ind for sig selv lidt, fortæller Jonas Würtz.
Også i farestalden har han valgt at lade søerne gå løs.
- Det er den vej det går alligevel, tror jeg. Vi har siden 2008 haft en midlertidig sti i afprøvning, og det er gået rigtig godt med løsdrift i farestalden, så da vi skulle bygge ny stald, satte vi 144 af den nye type løsdriftstier ind, siger han.
Søerne har altså hver sin boks med smågrisehule, og hun fikseres kun ved faring og i fire dage derefter for at undgå ihjellægning af pattegrisene. Resten af tiden kan hun gå frit omkring i boksen, som er indrettet med fastgulv i den ene side, som soen foretrækker at ligge på om vinteren, og spaltegulv i den anden side, som kan give afkøling på varme sommerdage.
Kæmper med image
Jonas Würtz vil gerne vise omverdenen, at grise også kan have det godt indendørs, så Evasminde er et besøgslandbrug, hvor både skolebørn og grupper af voksne kommer for at få et indtryk af den konventionelle svineproduktion. Eller den "traditionelle" svineproduktion, som Jonas Würtz hellere vil kalde det.
- Konventionelt landbrug har efterhånden en meget negativ klang. Folk har en idé om, at vi er ligeglade med dyrene, så det er godt, at vi har en mulighed for at få omvendt nogle af dem, vi har på besøg. Mange siger, at hvis konventionelle grise har det som vores, så har de det godt, siger svineproducenten med stolthed i stemmen.
Han glæder sig over, at det lykkes at "omvende" folk til at se positivt på indendørs svinehold, og gårdbesøgene er også en god mulighed for at svare på kritiske spørgsmål om landbruget.
- Der er for eksempel en del, der spørger om, hvorfor søerne har skrammer i hovedet og på kroppen. Folk er ikke klar over, at det er søernes natur at slås om magten, når de går sammen. Slåskampene giver altså skrammer, siger Jonas Würtz.
Altid solskin på grisene
Han ærgrer sig over, at den positive omtale af landbruget ofte fokuserer på økologerne. Han mener, at seerne ofte bliver manipuleret af små tricks, der skal få den økologiske produktion til at fremstå i et mere positivt skær.
- Økologerne er gode til at fortælle deres historie, men der bliver også altid filmet, når solen skinner, og græsset er grønt. Sådan kunne man også sagtens filme vores produktion, så det ser meget idyllisk ud. Men virkeligheden er jo ikke så sort/hvid, siger han. Valgte man engang i mellem et mere kritisk blik på øko- og frilandsproduktionen, så ville det give et mere realistisk billede, mener han.
- Det er altså ret koldt om vinteren i Danmark. Af samme grund dør flere pattegrise på friland, og spørgsmålet er, om det er dyrevelfærd? Miljømæssigt er der meget mere kontrol over udledningen i det traditionelle landbrug, og det er også en udbredt misforståelse, at der slet ikke bruges antibiotika i den økologiske produktion. Det gør der da, konstaterer Jonas Würtz.
Han understreger, at han ikke har noget imod den økologiske produktion.
- Der skal være plads til os alle sammen. Men det er fremstillingen af, at det er rosenrødt, der trigger mig, siger han.
Fakta: Go-Gris I/S
Go-Gris er et samarbejde mellem fem landmænd, der til sammen ejer syv landbrugsejendomme mellem Skanderborg og Horsens. I/S'et blev dannet i 2008, og der er en klar arbejdsfordeling mellem de fem ejere.
Evasminde huser soholdet og ejes af Jonas Würtz. De 850 søer producerer cirka 27.000 syvkilos-grise.
På Ballegård produceres 8.000 slagtesvin. Herunder hører gården Skovlund. Begge ejendomme ejes af Hans Jørgen Mogensen.
På Stenkær produceres 14.000 smågrise og 3.000 slagtesvin.
På Rådved Nygård produceres 6.500 slagtesvin. Poul Erik Mogensen ejer Stenkær og Rådved Nygård.
På Ørskov Overgård produceres 13.000 smågrise. Gården ejes af Mads Mogensen.
Lillerup har ingen animalsk produktion. Til ejendommen hører 186 hektar, som ejes af Martin Mogensen.
Evasminde
Jonas Würtz købte gården i 2007 og blev en del af Go-Gris-samarbejdet i 2008.
Oprindeligt var planen at bygge til 2.150 søer på bar mark, men da finanskrisen kom, skred finansieringen.
Plan B blev at udvide Evasminde fra 450 til 850 søer. Udvidelsen stod færdig i 2012.
Ud over soholdet hører der 55 hektar agerjord til ejendommen.
På Evasminde bor Jonas Würtz sammen med sin hustru Laila Würtz Midtgård og deres to børn.
