Lyt til artiklen:

Moderaterne vil have skærpet reglerne om transport af grise

00:00
Hastighed: ???x
01:37

For Moderaterne er målet, at langt flere grise skal slagtes i Danmark frem for at eksportere smågrise til udlandet. Det skriver Avisen Danmark, der har talt med partiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Stine Bosse.

- Dyrevelfærden i Danmarks grisetransport er forfærdelig. Når vi kører forbi dyretransporterne, så ved vi godt, at de dyr simpelthen har det forfærdeligt. Det går ikke, og vi kan ikke bare dukke hovedet, fordi Danmark står for 42 procent af de grise, der bliver transporteret over landegrænserne i Europa, siger hun til avisen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med sit parti foreslår hun, at EU-reglerne bliver ændret, så grise ikke længere må blive transporteret i 24 timer i træk. I stedet skal transporten maksimalt være på otte timer, inden grisene skal have en pause.

Der skal desuden også være mere plads, et kølesystem og mulighed for foder undervejs.

Dermed lægger Moderaterne op til strammere regler end EU-Kommissionen, som i sit udspil til lov om dyrevelfærd lægger op til et loft på ni timers transport til slagtning, og en maksimal rejsetid på 21 timer for andre dyr, herunder dyr til opfedning.

EU-kommissionen foreslår desuden mindst én times hvile hvor hver 10 timer dyr transporteres.

 

Se også:

https://www.maskinbladet.dk/artikel/82138-eu-udspil-turen-til-slagteriet-maa-tage-maks-ni-timer?fbclid=IwAR3viWvyWKPGjUtjJdsJIgi2aH3Pofi4ydr3pl5Saswggv-9JNvA3_AI6WI#politik