Lyt til artiklen:

Læggekartoffelsorter udtaget til virustest

00:00
Hastighed: ???x
01:28

Avlen af læggekartofler skal efter endt vækst og nedvisning undersøges for forekomst af bladrullevirus og kartoffelvirus Y. I præbasisavlen undersøges alle sorter. I basisavlen sker virusundersøgelse på baggrund af en risikovurdering af sortens resistensniveau, og om sorten i alt dyrkes på mere end 5 hektar. Det skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse, hvor de informerer om de udtagne sorter.

Det drejer sig om sorterne i basisavlen herunder, som er udtaget til virustest i 2023 for basisavlere med og uden opformering:

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Grafik: Landbrugsstyrelsen.

Sorterne er udvalgt som en stikprøveundersøgelse af dansk læggekartoffelavl på baggrund af en oversigt over resistensforhold i kartoffelsorter i henhold til plante-patogene vira.

Kartoffelprøver til virustest udtages fortrinsvis i marken. Skulle det ikke være muligt udtages prøverne fra oplagringsstedet.

Når virustest for et enkelt høstnummer er gennemført, vil avleren skriftligt blive orienteret om resultatet og den endelige klassificering eller kassation af avlen i høstnummeret. Når samtlige virustest er gennemført hos hver enkelt avler, vil der blive fremsendt en endelig avlskontrolrapport til dokumentmappen i Tast selv med årets resultater af avlskontrollen for samtlige høstnumre.