Lyt til artiklen:

L&F skal på gamerfestival: Vil lokke unge til landbruget

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Umiddelbart er der ikke den store forbindelse mellem Landbrug & Fødevarer og computerspil. Alligevel er organisationen i år en del af Gamebox Festival, der er Danmarks største gamingfestival.

- Med Gamebox Festival får vi en anden målgruppe i tale. Vi tror, at vores tilstedeværelse kan vække nogle unge menneskers interesse for landbruget, og måske møder vi morgendagens landmand, siger Rasmus Stampe Emborg, der er senior brandrådgiver i Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at ideen er, at L&F skal kobles sammen med fødevareklyngens rekrutteringskampagne Future Food.

- Vi håber at kunne bruge gaming som samtalestarter og etablere et rum, hvor vi kan fortælle om mulighederne for uddannelse inden for sektoren, siger brandrådgiveren.

De kommer til at være i Sørby Esports område på messen, der holdes mellem den 26. og 28 maj i MCH Messecenter i Herning.

rich-media-2
Sørby Esport var også en del af sidste års Gamebox Festival. I år bliver L&F en del af deres område på festivalen. (Foto: MCH/Theis Poulsen. )

Sørby Esport ser store perspektiver i, at Landbrug & Fødevarer nu bliver en del af foreningens område på Gamebox Festival. Det bliver de sammen med transportbranchen, der også er med på festivalen for at lokke unge til deres fag.

Team Højgård vinder DM i Farming Simulator, igen

Se også:

Team Højgård vinder DM i Farming Simulator, igen

- Vi er superstolte af, at Landbrug & Fødevarer og Job i Transport bliver en del af vores stand. Det gør, at esporten og det mere traditionelle bliver mixet og bliver vist fra deres bedste sider, og vi glæder os helt vildt til at vise, hvad esporten kan i samarbejde med to så store aktører, siger Mark Kristensen, der er bestyrelsesformand i Sørby Esport.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er især unge mellem 13 og 25 år, der besøger festivalen.