Lyt til artiklen:

140 år i mælkeindustrien: DeLaval vil bevare opfinderånden

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Lige siden DeLaval blev etableret i april 1883, har virksomheden fokuseret på løsninger, der hjælper mælkeproducenter og deres dyr.

Ifølge den administrerende direktør er det den fokus, der gør at DeLaval nu kan fejre 140-års jubilæum.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vores rolle at gøre mælkeproducenters liv nemmere og bedre gennem innovation, kvalitet og engagement. Det betyder, at vi skal finde bæredygtige måder at drive landbrug på, så de kan få succes og til gengæld forsyne verden med nærende fødevarer nu og i fremtiden, siger Paul Löfgren, der er DeLavals administrerende direktør i en pressemeddelelse.

DeLaval investerer i ny fabrik til malkerobotter

Se også:

DeLaval investerer i ny fabrik til malkerobotter

Firmaet blev grundlagt af Gustaf de Laval, der var en opfinder.

- Hvis vi kan lære noget af vores lange historie, så er det, at kontinuerlig innovation og løsninger, der har fokus på kunden, er vejen frem, siger Paul Löfgren.

I dag har DeLaval 4.500 medarbejdere og aktiviteter i mere end 100 lande, og efterspørgslen fra kunderne er stigende.

- Vi er taknemmelige og stolte over den tillid, vores kunder fortsat viser os og vores løsninger. I dag fejrer vi vores 140-års jubilæum, men mere end det; vi forpligter os til i fremtiden at udfordre os selv til at leve op til Gustaf de Lavals ånd. Vi vil, sammen med vores forhandlere, partnere og kunder, hjælpe med at lede vores industri ind i fremtiden. Vores virksomhed blev etableret af en opfinder, og vi vil ikke stoppe med at opfinde, siger Paul Löfgren.