BRUXELLES: EU's udvalg for dyretransport præsenterer i december anbefalinger, der kan medføre markante ændringer i reglerne på området. Det store spørgsmål er, hvad udvalgets godt 60 medlemmer kan blive enige om, når det gælder transporttid generelt og transport til ikke-EU-lande.
Udvalget har i denne uge udtrykt bekymring over dyrevelfærden ved den bulgarsk-tyrkiske grænse, som en EU-delegation besøgte i sidste uge, og hvor mellem 150.000 og 250.000 dyr hvert år passerer. Senere på efteråret skal udvalget besøge Schiphol-lufthavnen i Amsterdam og virksomheder og myndigheder i Danmark.