Den spirende optimisme blandt de danske mælkeproducenter er måske for tidligt på den. For selvom mælkepriserne har været stigende i de seneste måneder, så har den store råvarebørs GDT oplevet et kraftigt fald i priserne på mejerivarer. Hele 6,3 procent faldt priserne med i gennemsnit. Det skriver Finans.dk.

Det får Keld Winther Rasmussen, markedsanalytiker og seniorrådgiver hos fødevarekoncernen Uhrenholt til at overveje, om nedturen for mælkeproducenterne overhovedet er slut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Intet tyder på, at der lige nu er mere opadgående i vente for mælkeafregningen til landmændene. Spørgsmålet er nærmere, hvor meget den skal falde.

Keld Winther Rasmussen, markedsanalytiker og seniorrådgiver, Uhrenholt

- Intet tyder på, at der lige nu er mere opadgående i vente for mælkeafregningen til landmændene. Spørgsmålet er nærmere, hvor meget den skal falde. De officielle prognoser fra Seges indikerer, at landmændene i år vil få en gennemsnitlig mælkeafregning (målt på såkaldt råvareværdi, red.) på 2,67 kr. pr. kilo mælk. Der er priserne ikke nået op endnu, og i mine øjne er prognosen meget, meget optimistisk, siger Keld Winther Rasmussen til finans.dk.