Det franske firma, Ijinus, præsenterede deres digitale ultrasoniske niveaufølersystem, som kan måle og visualisere hvor meget foder eller råvarer, der er tilbage i en silo.

Føleren måler løbende højden ned til overfladen af materialet. Registreringerne kan sendes til en netbaseret computer, så landmanden kan holde øje med mængden af foder og råvarer i siloerne alle steder fra. På den måde undgår han, at siloerne går tomme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han undgår desuden at skulle gå ud og banke på siloerne i foderladen for at konstatere mængden af foder og råvarer i dem. Det er i øvrigt heller ikke en særlig nøjagtig metode.

Følerne kan måle over afstande på op til 40 meter fra føler til overfladen af materialet i siloen.

Føleren kan fås med og uden ledning.