El-styringer og elektroniske vejesystemer er kerneopgaver i FL-Teknik A/S i Hjørring. Og når det drejer sig om styringsopgaver til håndtering af korn, er det projekter, der især vækker interesse hos stifteren og ejeren af firmaet, Frank Linnemann.

- Jeg har arbejdet med korn hele livet, så hvis der er noget, jeg har forstand på, er det korn, siger Frank Linnemann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er udlært elektriker og stod i en årrække for el-afdelingen i Ålestrup-firmaet Meton, der leverede møllerianlæg til landbruget.

Og i dag er landbruget en meget stor kunde i firmaet, FL-Teknik, som Frank Linnemann stiftede i 1990.

Mange vælger ?fuld-skrald?-programmet

Det er blandt andet styringssystemer til amerikanersiloer fra Almas og Dan Corn, som produceres i Hjørring, og i år har han lanceret et styringsprogram, PC 9000 Tørring. Systemet leveres som en del at et større projekt, eller som ?stand alone? til hver enkelt silo.

Styringen giver landmanden fire versioner at vælge imellem:

1) Landmanden kan vælge at styre kornhåndteringen manuelt

Artiklen fortsætter efter annoncen

2) En mere økonomisk proces, hvor der sikres en effektiv udnyttelse af varmetilførslen

3) Lyntørring

4) Fuldautomatisk styring af både tørrings- og vedligeholdelsesprocessen.

- Hvor meget, kornet der kan tørres, afhænger af vejr og vind. Er luftfugtigheden 80 procent, kan kornet tørres ned til 16 procent uden tilførsel af varme, og korn med 20 procent vand kan ved en luftfugtighed på 60-70 procent tørres ned til 13-14 procent vand med en blæser uden tilførsel af varme, siger Frank Linnemann.

- Men mange landmænd går i panik, når kornet er for fugtigt, og de vælger ?fuld-skrald-programmet? med varmetilførsel og er ligeglade med omkostningerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nedkølingen er det vigtigste

- Det vigtigste er, at kornet ikke tager varme, og derfor er nedkølingen det vigtigste. Det sker med blæseren, samtidig med at der røres i kornet med omrørersystemet.

- Det er perioden fra indlagering til midt i december, som er den kritiske periode, hvor man skal være på vagt over for temperaturstigninger i kornet.

For at programmet, der har været under udvikling i tre år, kan løse den opgave, sidder der i indblæsningskanalen både er termostat og en hygrostat, der måler henholdsvis temperaturen og luftfugtigheden på den luft, der blæses ind i siloen. Udenfor er der også placeret en hygrostat, som overvåger

vedligeholdelsen af kornet.

Vedligeholdelsen af kornet består i, at kornet omrøres og blæses igennem hver 5.-7. dag, eller hvor ofte kunden ønsker det. Det er så styringen der kontrollerer at ude - temperatur og - fugtighed er gunstig for kornet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal være internet-baseret

Så godt som alle systemer er individuelle, fordi landmændene har specielle ønsker, og forholdene er ikke ens.

- Det er min force, at jeg qua min erfaring kan se, om ønskerne er noget, der kan lade sig gøre, siger Frank Linnemann.

I anlæg hvor betjeningen af anlægget ønskes udført fra en central PC er det en forudsætning, at landmanden har internet-forbindelse. Derved kan man fra FL-Teknik fra Hjørring gå ind og lave tilpasninger og rette fejl, der måtte opstå.

- Det er nødvendigt i dag, hvor vi har leveret mange styringer til svineproducenter i blandt andet østlandene, og generelt er det for dyrt at sende en mand ud på landevejene.