Det går fremad for Kvernelands nye løsning til at placere majs ? eller andre frø med stor nøjagtighed via GPS.

Koncernen viste tilbage på Agritechnica 2009 første koncept af Geo Seed, der i praksis skal kunne blænde enkelte rækker af på enkornssåmaskinen og så i forskellige mønstre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det går fremad for det intelligente system, der i første omgang kun har været kompatibel med John Deeres GPS-udstyr.

- Som det ser ud nu kan vi lave overlapskontrol med vores majsåmaskiner, når de er koblet til John Deeres 2600 skærm via iso-bus ? selvfølgelig forudsat, at traktoren er udstyret med GPS-antenne, så den kan modtage referencesignaler fra satelitterne, fortæller Henrik Thomsen, produktspecialist hos Kverneland.

Overlapskontrol betyder, at terminalen automatisk blænder rækkerne af på majssåmaskinen ved kiler og i foragre ? nøjagtig som vi kender det fra GPS-baseret sektionsafblænding af bommene på sprøjter.

- Pr. 1. maj skulle vi gerne kunne tilbyde overlapskontrol fra seks andre mærker af GPS-udbydere ? blandt andet Trimble og Autofarm. Vi er i øjeblikket ved at køre test på systemerne, så vi er sikre på, at GPS-signalerne fra de forskellige terminaler er tilgængelige, så de kan bruges til at blænde rækkerne af på vores såmaskiner, forklarer Henrik Thomsen.

Diamant-mønster først fra september

Geo Seed har to andre funktioner foruden overlapskontrollen: Evnen til at placere frø parallelt ud for hinanden i hver række ? eller placere frøene i et slags diamantmønster, så der er den samme afstand mellem alle frø uafhængig af række.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De to funktioner er dog ikke klar endnu. Kverneland forventer at kunne give grønt lys for disse to funktioner i Geo Seed-systemet til september 2011.

Hvis man går med overvejelser om at benytte de to funktioner i fremtiden og står overfor at købe ny enkornssåmaskine, bør man ifølge Henrik Thomsen vurdere situationen:

- Hvis man køber en ny maskine i dag, er den i stand til at blænde rækkerne af via GPS. Men den kan ikke udføre parallel eller diamant-såning.

- For at udføre det skal maskinen have en række følere monteret på hver så-enhed, og der er vi ikke helt klar endnu, erkender produktspecialisten og fortsætter:

- Det er svært helt at sige, om det kan betale sig at købe en maskine nu og eftermontere følere senere hen, eller man bør vente. For vi kender endnu ikke helt prisen på opgraderingen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kræver elektronisk styret dosering

Geo Seed kan leveres til alle Kvernelands nye enkornssåmaskiner hvad enten det er MonoPil og UniCorn til roer, eller det er Optima-serien til majs. Til gengæld skal det være ?E-udgaver? af maskinerne.

- For at bruge systemet kræves det, at maskinerne er udstyret med E-drive ? altså elektronisk styret dosering af frøene. De kunder, der har maskiner med mekanisk indstilling af frø-mængden via tandhjul i en gearkasse, må desværre se sig om efter en anden maskine, hvis de ønsker Geo Seed, pointerer Henrik Thomsen.

- Men så får man også en række nye, spændende muligheder. Vi undgår at bruge flere frø end højst nødvendigt, når vi blænder rækkerne af. Og hvem siger, at man skal radrense roerne på langs af rækkerne? Ved at så i et parallelt mønster kan man i princippet køre både på tværs og på langs af rækkerne, forudser han.