Det er vildledning af forbrugerne, når industrikyllinger sælges under navnet Grønnegården, og der på emballagen suppleres med et billede af en idyllisk bondegård. Det fastslår Fødevarestyrelsen ifølge BT.


Billedet kan forlede forbrugerne til at tro, at Grønnegården findes i virkeligheden. Men realiteten er, at fjerkræet er produceret af Danpo på kæmpemæssige farme med for eksempel 40.000 kyllinger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Grønnegården findes slet ikke.

Virksomheden SuperGros, der indkøber kyllingerne og videresender dem til supermarkedskæden SuperBest, har nu lovet at fjerne billedet af den idylliske gård fra pakningerne inden den 15. november.