På Borgeby Fältdagar udstiller kalk- og gødningssprederproducenten Bredal en bred portefølje af liftophængte og bugserede spredere. Blandt de liftophængte gødningsspredere vises F2'eren, som udelukkende er mekanisk, samt den højteknologiske F4. Desuden vises en liftophængt saltspreder. Det skriver Bredal i en pressemeddelelse.

Indenfor de bugserede spredere vises F10-gødningssprederen og en K105-spreder med kalk- og gødningsudstyr, som repræsentant for de kombinerede kalk- og handelsgødningsspredere K45-K165.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle modeller kan udstyres med seneste generation Isobus-styringer, som gør det muligt for landmændene at drive præcisionslandbrug, også når det gælder spredning af kalk og handelsgødning.

- Andelen af spredere, der er udstyret med computerstyring, er stigende og udgør i dag 50 procent af vores salg. I Danmark ser vi, at de nye regler, der tillader mere gødning, øger behovet for at arbejde med variable gødningskort og GPS, fortsætter Jacob Bangsgaard i en pressemeddelelse.

Nyt niveau

Bredal har de senere år investeret stort i udvikling af ny, computerbaseret Isobus-styring og software til præcisionsspredning.

Med den nyeste generation af Bredal-computere, koblet på traktorernes GPS, kan sprederne udstyres med indbygget sektionskontrol for ensartet spredning ved kiler, restbredder, kanter og ved vendinger. Sektionskontrollen har op til 12 zoner og den indbyggede tilt-sensor justerer tildelingen i ujævnt terræn ? alt sammen er det med til at øge præcisionen. Tildelingen kan ske efter tildelingskort med opsamlede markdata, som Cropsat-satellitkort eller N-sensor-kort.

Bredeste på markedet

På Borgeby er der også nyt om det helt nye XE-sprederværk, der tilbydes på modellerne K105XE, og på K135XE og K165XE, begge med boogie. På XE-værket foldes de to spredertallerkner ud hydraulisk, så de er placeret 6 meter fra hinanden. Dermed øges arbejdsbredden til hele 48 meter med handelsgødning og 30 meter med kalk ? sidstnævnte er markedets bredeste. Med de tidligere K-modeller var den maksimale spredning 12-16 meter for kalk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den større spredning giver langt bedre mulighed for at køre i plejesporene og gør det lettere at udbringe kalk på de rigtige tidspunkter, siger Jacob Bangsgaard.

De første K105-XE'ere er testet gennem de sidste par år, og siden foråret har de været i brug hos et par danske maskinstationer, hvor erfaringerne er meget positive.