Forskere undersøger om nitrifikationshæmmere påvirker jorden

Nitrifikationshæmmere kan være et vigtigt redskab i kampen for et mere klimaneutralt landbrug. De kan give landmanden en bedre kvælstofudnyttelse og kan samtidig mindske udledningen af lattergas fra landbrugsjorden, når landmanden bringer gødning ud på markerne, det skriver Innovationsfonden i en pressemeddelelse.

Lattergas er en potent drivhusgas, og derfor er brugen af nitrifikationshæmmerne i landbruget tillokkende. Men før disse anvendes i stor skala, er det vigtigt at være sikker på, at de ikke har uheldige sideeffekter - for eksempel at de ikke påvirker jordens mikroorganismer og vandmiljøet i negativ retning.

Det skal et nyt projekt med deltagelse af Aarhus Universitet, Arla, Seges Innovation, Danish Crown, Københavns Universitet og Geus nu finde svar på i et projekt, som Innovationsfonden investerer 11,3 millioner kroner i.

- Klimaforandringerne er en kæmpe udfordring, som vi har brug for at finde løsninger på. Nitrifikationshæmmere har et stort potentiale i forhold til at reducere landbrugets CO2-udledning, men det må ikke ske på bekostning af vores natur og miljø, siger Thorkild Qvist Frandsen, der er Senior Consultant inden for Agriculture Sustainability hos Arla. Han fortsætter:

- Derfor må vi være helt sikre på, at nitrifikationshæmmerne ikke har negative konsekvenser for vandmiljøet eller for de mikroorganismer, der lever i jorden, før vi går ud og anbefaler brugen af nitrifikationshæmmere til vores landmænd.

Helt konkret vil det nye projekt, der har fået navnet amoA, undersøge miljøpåvirkning og nedsivningsmønstre i landbrugsjorde for to nitrifikationshæmmere, der i dag er på markedet.

- I projektet kigger vi med kritiske øjne på nitrifikationshæmmerne, så vi forhåbentlig kan komme med enten en blåstempling eller en advarsel i forhold til den fortsatte brug. Det gør vi blandt andet ved at underkaste nitrifikationshæmmerne en meget følsom test, der for eksempel kigger på, om stofferne går ind og påvirker RNA'et i jordens mikrobiom og dermed jordens frugtbarhed, siger Carsten Suhr Jacobsen, der er professor og institutleder på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet.

Nyt evalueringsværktøj på vej

Nitrifikationshæmmere er i dag ikke underlagt de samme skrappe kontrolkrav, som gælder for for eksempel pesticider. Derfor er et andet vigtigt mål med projektet at udvikle et forskningsbaseret evalueringsværktøj, der i fremtiden kan bidrage til anbefalingerne omkring brug af nitrifikationshæmmere og til bedre miljøvurdering af nye nitrifikationshæmmere på vej på markedet.

amoA-projektet løber over en treårig periode, men de første resultater forventes at være klar allerede 2024.