Det kan blive meget dyrt at reducere CO2 udledningen i Danmark, fordi vi i forvejen hører til den klimaeffektive elite.

Det fastslog direktør FGitte Grønbæk, Landbrug & Fødevarer, Kvæg,da hun aflagde beretning på organisationens årsmøde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hun anser EU's klimaforslag for den ikke kvotebelagte sektor for at være en gyser for Danmark.

- Reduktionsmålene er blevet et fordelingspolitisk spørgsmål i EU, hvor de rige lande skal bidrage mest, selvom det er den dyreste måde at nå målene på. Vores intensive produktion er uden spild og meget klimaeffektiv. Mens græssende ekstensivt kødkvæg er lige det modsatte. Men de er en vigtig brik i at sikre biodiversitet. Vi skal balancere vores ambitioner, sagde Gitte Grønbæk.

Hun peger på, at der stadig er noget at hente ved at forbedre fodereffektiviteten hos malkekvæg.

- Vi kan bruge mere fedt i foderet, vi kan komme 50 procent af kvæggyllen gennem biogas, vi kan bruge 40 kg kvælstof mindre til afgrøderne. Men det batter ikke meget i forhold til den reduktion, der er målet for den ikke kvotebelagte sektor, fastslog hun.

Klimaregnskab giver ikke mening

Gitte Grønbæk blev suppleret af formand Peder Philipp, som beklagede sig over, at en del af baggrunden for de klimamål, som Danmark skal leve op til bygger på forkerte politiske indberetninger til EU, og derfor forventer han også, at en del af løsningen skal være politisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi efterspørger intelligente løsninger, der ikke smadrer vores kvægproduktion, sagde han.

- Klimarådet har mange forslag - et af dem er et klimaregnskab. Men det giver ingen mening, når der ikke er ret meget at komme efter, sagde han.

- Det er vigtigt, at vi ikke får restriktioner med baggrund i klima. Vi skal fodre økonomisk optimalt og i forhold til det forbrugerne vil have, mener Peder Philipp