Der er nye muligheder for markforsuring. Det er markforsuring med tilsat handelsgødning, som er det nye alternativ til nedfældning. Det oplyser Miljøministeriet.

Hidtil har det været et krav, at det skulle være ren svovlsyre, som tilsættes husdyrgødningen for at være et godkendt alternativ. Anvendelse af de nye muligheder kræver anvendelse af kontinuerlig logning og en lavere pH værdi end normal forsuring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøstyrelsen har modtaget flere forespørgsler om muligheden for at udbringe handelsgødning samtidig med gylleforsuring under udbringning (markforsuring) som alternativ til nedfældning. Der er blevet udarbejdet en rapport, hvor de emissionsmæssige konsekvenser af at udbringe forsuret gylle samtidig med handelsgødning beregnes.

På bagrund af rapportens resultater har Miljøstyrelsen efter indstilling fra MELT (Miljøstyrelsens udvalg for miljøeffektive landbrugsteknologier) fastsat en yderligere pH sænkning på 0,4 pH enheder for markforsuring med tilsat handelsgødning gældende for fodergræsmarker og frøgræsmarker. For sort jord kræves ikke en yderligere pH sænkning.

For at sikre en tilstrækkelig lav pH værdi i den forsurede gylle, stiller Miljøstyrelsen desuden krav om kontinuerlig elektronisk pH måling for at sikre overholdelse af lovkravene. Denne mulighed kan ikke anvendes for tankforsuring, idet gyllen ikke udbringes samtidig med, at forsuringen finder sted.

Se Teknologilisten her.