Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland (AKS) har en kvote på cirka 160.000 ton kartofler,

som modtages fra andelshavere i Sønderjylland og på Fyn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er store mængder industrikartofler, der således køres igennem fabrikken for at fremstille kartoffelmel og andre produkter.

Fra produktionen bliver der desuden en stor mængde biprodukter i form af pulp, vaskevand og protamylasse. To af disse biprodukter håndteres af medarbejderne på gården Musvang, som AKS har lige ved siden af fabrikken ved Toftlund.

- Vi udvander cirka 130.000 kubikmeter vaskevand i kampagnen fra 1. september til 1. januar med almindelige vandingsmaskiner, fortæller Jens Christian Thuesen, driftsleder på Musvang.

Udvandingen sker på de 265 hektar, som Musvang driver samt på yderligere 300 hektar tæt på fabrikken, hvor der er aftale med ejerne om brug af jorden til dette formål. Men det er blot en lille del af de opgaver, der skal løses fra Musvang.

Foråret er en travl tid

Den rigtig travle periode er i foråret, hvor protamylassen skal udbringes hos avlerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det drejer sig om cirka 8.500 ton, som udbringes i en mængde på 1,0 til 5,0 ton pr. hektar. Så vi skal over flere tusinde hektar på ret kort tid, fortæller Jens Christian Thuesen.

Manden bag rattet i den traktor, som udførte størsteparten af udkørslen her i 2010, er traktorfører Brian Thomsen. Han fik sig en "aha-oplevelse" til foråret.

- Vi fik påbygget RTK-autostyring på vores Massey Ferguson 7495 Dyna-VT, som jeg kører med. Et tilsvarende system blev også sat på vores Veenhuis, som uheldigvis væltede i en å, fordi en bro brasede sammen, fortæller Brian Thomsen.

På MF-traktoren er anlægget integreret, så det går direkte på traktorens styresystem, mens det blev bygget på ved rattet i den nu ødelagte Veenhuis.

- Begge løsninger er lige præcise, konstaterer Jens Christian Thuesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et til fem ton pr. hektar

Protamylasse har et tørstofindhold på 35,2 procent, og analysen viser, at der er 17 kg N/ton, 3 kg P/ton,

50 kg K/ton, 2 kg Mg/ton og 6 kg S/ton.

Da der kun udbringes mellem et og fem ton pr. hektar, skal udbringningen være ret nøjagtig uden

unødig overlapning for at få optimal udnyttelse af dens næringsstoffer, som indgår i gødningsplanerne hos modtagerne.

- Med en bom på 36 meter på vores AP Gyllevogn, kan jeg slet ikke køre så nøjagtigt på sortjord uden autostyring, siger Brian Thomsen, som forud for sæsonen fik en instruktion i systemet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han indstiller arbejdsbredden til de 36 meter - minus nogle få centimeter - og det fungerer fint.

- Måler jeg det op, passer det med den indstillede arbejdsbredde, konstaterer han.

Indtil nu har Brian Thomsen kortlagt cirka 2.600 hektar hos avlerne. De oplysninger kan han lagre og bruge senere.

Stærkt vanedannende

Lidt specielt ved autostyringen er, at det er blevet leveret af Brdr. Holst Sørensen i Obbekær, der er forhandler af Case IH, selvom det ikke er det foretrukne traktormærke på bedriften.

- Vi valgte dette anlæg, fordi vi vidste, at Case IH har styr på de korrektionssignaler fra basisstationerne, der er

Artiklen fortsætter efter annoncen

brug for til at køre med RTK-autostyring, siger Jens Christian Thuesen.

Og det har indtil nu vist sig at holde stik.

Selv er han er blevet så glad for at køre med systemet, at han bruger autostyringen til alle de opgaver, hvor det overhovedet er muligt.

- Det er stærkt vanedannende, siger Jens Christian Thuesen med et smil.

Både driftsleder og traktorfører mener, at det både giver en besparelse at køre nøjagtigt. Og det er en kæmpe lettelse for traktorpiloten.