Den 16. august åbnede Landbrugsstyrelsen for ansøgninger om tilskud til modernisering af kvægstalde eller til nybyggeri. I år er der afsat 110 millioner kroner, og økologiske og konventionelle bedrifter søger på lige fod i alle indsatsområder.
Særligt er én ting ændret i forhold til sidste år: Nu er det ikke længere et krav først at have indhentet hverken finansieringstilsagn, miljøgodkendelse eller byggetilladelse på forhånd, populært kaldet "modenhedskravet".