Brændekløvning behøver ikke at tage mange sekunder. Det er den nye brændekløver PL Plus et synligt bevis på. Den bruger kun tre sekunder på at føre en tandstang i bund og kløve brændet, og returvandringen tager to sekunder. Den hurtige brændekløver er en trestjernet DK-nyhed på Agromek 2014.

Brændekløveren trykker med 34 ton. Derfor er den også i stand til at tage store brændestykker med en længde op til 61 cm. Selve kløvekilen er 20 cm høj, så den kan tage brændestykker op til 71 cm i diameter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en ny konstruktion, der gør det muligt at sætte så meget turbo på brændekløvningen. I stedet for et stempel, som i traditionelle brændekløvere, har den en tandstang, som bliver trukket frem af et tandhjul på to svinghjul. Når den skal retur tages tandstangen ud af indgreb, og en fjeder trækker den retur.