Shredding af majs har ramt Danmark, og flere forskellige maskinproducenter forsøger at sætte sig på markedet med hver sin teknologi.
I bund og grund drejer det sig dog om, at man monterer en cracker i finsnitteren, som sørger for at flosse kerner og andre plantedele, inden der ryger i stakken.
Det betyder, at man bruge en længere snittelængde, og samtidig skulle foderoptagelsen være bedre, lyder argumenterne.
I det vestjyske har Carsten Lindberg brugt shreddet majs siden 2015, og der var en helt særlig grund til, at han skiftede i første omgang.
- 2015 var et forfærdeligt majs-år her hos os, så jeg tænkte, at det ikke kunne skade at prøve. Man kan ikke ødelægge noget, der er dårligt i forvejen, forklarer Carsten Lindberg, der ejer sin gård, der ligger i nærheden af Kibæk, hvor han har 300 køer.
Dyrene på gården er en blanding af sortbrogede, rødbrogede, krydsninger og jersey, og da Carsten Lindberg overtog bedriften i 2014, var der blot 248 køer, og de ydede i gennemsnit 9.479 kg EKM pr. årsko.
Selvom Carsten Lindberg nu har hævet antallet af køer til 300, er ydelsen også steget, så de i gennemsnit nu leverer 12.718 kg EKM pr. årsko, og det tilskriver Carsten Lindberg i høj grad til den nye fodring.
- Det er jo en stor investering, man har liggende i sin foderstak, men jeg synes, at det lød fornuftigt med shreddet majs, og derfor valgte jeg at prøve, siger Carsten Lindberg, der malker sine køer tre gange om dagen.
Presser køerne
- Vi har lagt en foderstrategi, hvor vi presser dyrene fodringsmæssigt. Vi putter meget energi i dem, og det skulle selvfølgelig også gerne betyde meget mælk i tanken, siger Carsten Lindberg og fortsætter:
- Jeg var skeptisk, da jeg begyndte at fodre med shreddet majs, men efter den første måned, var jeg blevet overbevist.
I 2015 lavede Carsten Lindberg én fodersilo med shreddet majs samt yderligere én silo med en halv-halv blanding af shreddet og almindelig majs.
- Vi startede med at fodre fra siloen med shreddet majs, og jeg kunne hurtigt se, at køerne blev mere stabile. Når man presser dem med fodringen, som vi gør, så er der chance for diarré og andre foderrelaterede sygdomme, men efter vi skiftede til shreddet majs, så vi det mindre og mindre. Da vi begyndte at fodre fra siloen med halv-halv, vendte udsvingene fra tidligere tilbage igen, siger Carsten Lindberg og fortsætter:
- Jeg tror, at vi oplever en større effekt med shreddet majs, fordi vi i forvejen presser køerne. Hvis man fodrer mindre og har en ydelse på 8000 kg EKM pr. årsko, er jeg ikke sikker på, at man vil opleve samme fordele, som vi gør.
Fylder mere
I 2016 lavede Carsten Lindberg udelukkende siloer med shreddet majs, og han har fået markarbejdet udført af en maskinstation, der har brugt to forskellige corn-crackere, og han er derfor heller ikke fortaler for det ene mærke fremfor det andet.
- Jeg oplevede hurtigt, at det shreddede majs fylder mere i fodervognen og på foderbordet, end normal majs gør. Det er som om, det er mere luftigt, og det er også min opfattelse, er køerne er rigtig glade for det, og at foderoptagelsen er steget, siger han.
I år har Carsten Lindberg fået lavet shreddet majs af 70 hektar, og selvom han er positivt indstillet overfor teknologien, skal man stadig være opmærksom, mener han.
- Man skal være kritisk overfor foderet i stakken. Teknologien er ny, og man skal jo lige finde ud af, hvad det er, forklarer han og fortsætter:
- Det er også mit indtryk, at indstillingen af corn crackeren er meget vigtig for at opnå det resultat, man ønsker.
Da det kræver noget særligt grej for at lave shreddet majs, så koster det også mere, end hvis man vil have normal majsensilage.
- For os er det cirka 50 kroner dyrere pr. hektar, men hvis man regner prisen ud pr. foderenhed, så er det ikke særligt dyrt. Det koster måske 5000 mere, end normal ensilage, og jeg er ikke i tvivl om, at de 5000 kroner er hentet hjem igen i løbet af en uge, siger Carsten Lindberg.
Når man skal have majsen gennem en cracker, giver det også bedre mulighed for rettidighed, da man kan tage majsen tidligere end normalt, mener Carsten Lindberg.
Nu skal der ro på
Da Carsten Lindberg overtog gården som konkursbo i 2014, havde han på forhånd skrevet sin afsluttende opgave på uddannelsen som virksomhedsleder hos Vejlby Landbrugsskole om købet.
- Det gav mig et stort forspring. Det betød, at jeg havde overvejet en masse forskellige ting på forhånd, og at jeg havde haft tid til at tænke over tingene, inden dagligdagen meldte sig. Det har også betyder, at jeg efter tre år har nået den strategiplan, jeg havde lagt for fem år, forklarer han.
Carsten Lindberg har fire fuldtidsansatte samt en deltidsmedhjælper. Da han overtog gården, var produktionsbygningerne i god stand, og det var afgørende for, at han valgte netop denne ejendom.
- Det var vigtigt for mig, at jeg kunne komme i gang med et godt udgangspunkt. Når man overtager, er det usikkert, om man kan få lov at lave en hel masse om, så derfor skal tingene gerne være i orden fra start, siger han.
Der er dog alligevel sket en del på gården, efter Carsten Lindberg købte stedet. Antallet af dyr er steget, og han har købt endnu en ejendom. De mange ændringer har dog haft negativ indflydelse på køerne, mener den unge landmand.
- Det har helt sikkert kostet mælk, at vi har lavet så meget om. Det har været nogle hektiske år, og derfor skal vi også bruge den næste tid på at optimere på det vi har, og ikke lave for meget om, siger Carsten Lindberg, der dog har et mål, han drømmer om:
- Jeg kunne godt tænke mig at ramme en ydelse på 13.000 kg EKM, og det er også en af grundene til, at jeg ikke kan forestille mig at gå væk fra shreddet majs igen.
