Lyt til artiklen:

Det økologiske areal holder fast

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Tiden for økologien er svær. Arealet faldt i fra 2021 til 2022, og inflationen presser afsætningen af produkterne. Alligevel er der et lyspunkt for økologerne, det skriver Økologisk Nu

Det økologiske areal har nemlig stabiliseret sig, og i år er der samlet set søgt grundbetaling til 289.016 hektar, og det er op omgangshøjde med sidste års 289.550 hektar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I 2023 ligger det samlede økologiske areal i Danmark derfor på 11,45 procent, og selv om der altså har været en opbremsning, tror Sybille Kyed, Landbrugs- og Fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening, stadig på, at man kan nå en målsætning om, 30 procent økologi i 2030.

- Det mål har vi ikke opgivet. Vi har før set, at det kommer i ryk, og vi nåede fordoblingsmålet før tid. Men det står også helt tydeligt, at der skal træffes nogle valg i landbrugspolitikken, som lægger skinner ud for en mere grundlæggende ændring af landbruget og fødevaresystemet. Vi kan ikke leve med, at de mindre bæredygtige produkter er billigere end økologi. Landbrugsstøtten skal indrettes på en anden måde, så den betaler for fælles goder som klima, natur, rent drikkevand og god dyrevelfærd - fremfor at være en støtte til produktion. Og momsen skal justeres, så økologien ikke betaler et højere provenu til staten end de konventionelle produkter, siger Sybille Kyed til mediet.