Fremtiden tilhører græs. Thor Gunnar Kofoed er ikke i tvivl. I sin årsberetning for 2019 på Plantekongres 2018 i Herning var græs højt på dagsordenen.

- Græsproteiner er kun lige begyndt at blive omtalt, men når de nye teknologier, vi ser i laboratorier eller som pilotanlæg i dag, rulles ud om 5-10 år, så får græsset også her en afgørende rolle for at reducere klimapåvirkningen, sagde Thor Gunnar Kofoed på Årsmøde i Frøsektionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er ikke i tvivl om, at i 2030 har Danmark over 100.000 hektar med græsfrø, også selvom vores udbytter stiger med yderligere 30 procent i forhold til i dag. Det siger jeg ud fra den teori, at mindst 40 procent af Europas dyrkede areal skal være græsmarker, og i gennemsnit skal de omlægges 30 procent mindre end i dag, hvis man skal have fuld klimaeffekt, sagde formanden.

- Det giver minimum en fordobling af forbruget af græsfrø, og hvis vi bibeholder vores EU-markedsandel, så skal der over 100.000 hektar til med minimum de rekordudbytter, vi havde for få år siden, sagde Thor Gunnar Kofoed.

100 års jubilæum

Den 5. januar 2018 fyldte frøavlerforeningen 100 år. Foreningen hed oprindeligt De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger, men gennem fusioner nu hedder Frøsektionen, Landbrug & Fødevarer.

Thor Gunnar Kofoed benyttede årsmødet og sin beretning til at sige stort tak for samarbejdet. Beretningen er hans sidste i Frøsektionen. Han har siddet med i bestyrelsen i 27 år. Formanden har fået ny titel som viceformand i L&F.

Når den afgående formand ser i krystalkuglen ser han forskellige udfordringer for frøsektionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er tvunget til at se langt fremad. Vi ved, at resistens over for den kendte kemi er stigende, og der er ikke ny kemi på vej. Måske har vi slet ikke kemien, fordi politikerne ikke ønsker det. Vi er derfor tvunget til at tænke alternativt igen, om vi kan udvikle dyrkningsteknikker, der holder udbyttet oppe uden brug af kemi, sagde Thor Gunnar Kofoed.

- Det er bedre, at vi har alternativet til kemien, før resistensen har taget overhånd. Derfor vil jeg anbefale en række afgørende ting, vi bør have enormt fokus på de næste år.

Herefter listede formand de fokusområder op, som han ser i fremtiden.

- Vi skal satse endnu mere på forskning i dyrkning uden kemi

- Vi skal udnytte de nye rammebetingelser med klogskab

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal kæmpe for at få vores troværdighed tilbage i befolkningen

- Vi skal undgå at dumme os med unødigt øget forbrug af hjælpestoffer

- Vi skal udnytte styrken i vores gode samarbejde og store viden.

- Vi skal være venner med dem, der før har været fjender.

Tørken 2018

De seneste to år har vejrguderne ikke lige været på frøavlernes side. Enten har det været for vådt, eller også har det været for tørt som i sommeren 2018.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ingen af os har oplevet et så tørt vækstår, men selvom flere områder faktisk ikke fik regn fra afgrøden begyndte at gro i foråret og til høst, var udbytterne ikke så ringe igen, men blev dog under gennemsnittet. Derfor fortsatte gennemsnitsudbytterne ikke med at voksede mod himlen, sagde formanden i sin sidste beretning.

- Tak til alle frøavlerne. I har været noget specielt, sluttede Thor Gunnar Kofoed og fik et stort bifald.