Danmarks Radio sendte søndag aften en længere dokumentar og MRSA-udfordringerne i Danmark under titlen: "Den dag penicillinen ikke virker".

I dokumentaren forklares det blandt andet, at der blandt de danske avlsbesætninger i 2008 var 0 procent, som havde fået konstateret MRSA. Til sammenligning var det samme tal i 2014 63 procent. Og det vurderes af eksperter på området til at ligge på 80 procent og opefter i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg vil tro, at et sted mellem 80 og 90 procent af alle besætninger har MRSA,

Frank Møller Aarestrup, forskningsgruppeleder ved Fødevareinstituttet ved DTU.

Der er kun to scenarier tilbage, når det gælder MRSA. Enten må vi som samfund lære at leve med MRSA - og de konsekvenser, den antibiotikaresistente bakterie har på vores samfund og måde at leve på - eller en både kostbar, omfattende og tidskrævende proces hvor de danske svinestalde skal renses grundigt for MRSA.

- Vi ser desværre, at udbredelsen af MRSA er ekstremt langt fremme. Så langt, at jeg vil vurdere, at det ikke længere er realistisk at tro, at man kan slippe helt af med MRSA i dansk svineproduktion. Jeg vil tro, at et sted mellem 80 og 90 procent af alle besætninger har MRSA, siger Frank Møller Aarestrup, forskningsgruppeleder ved Fødevareinstituttet ved DTU.

Mangel på handling

Set fra Frank Møller Aarestrups stol, så undrer det ham, at landbruget ikke har gjort mere for både at bekæmpe MRSA og forsøge at hindre spredningen af de multiresistente bakterier.

- Jeg undrer mig over den måde, landbruget handler på i denne sammenhæng. Der er rigtigt mange, der har peget på at antibiotika og MRSA kan være farligt. Alligevel virker det ikke rigtigt til at landmændene tager handling på det, og det er uforståeligt for mig

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det første scenarie, hvor MRSA bliver en del af vores hverdag, er ifølge Frank Møller Aarestrup problematisk.

Accept koster

Hvis vi som samfund vælger den model, hvor vi accepterer MRSA som noget, vi er nødt til at leve med, så kommer det ifølge Frank Møller Aarestrup til at have omkostninger.

- Det er klart, at hvis vi vælger den model, hvor vi vænner os til MRSA, så accepterer vi også, at det kommer til at have indflydelse på flere menneskeskæbner og i sidste ende koste menneskeliv. Det er konsekvensen af, at vi ikke kan anvende antibiotika som tidligere, siger Frank Møller Aarestrup.

Al brug af penicillin tæller

Det er dog ikke kun svineproducenternes brug af antibiotika, som er problematisk. Også den medicinske brug til mennesker er med til at skabe en resistens mod antibiotika.

- Resistensen opstår, når vi bruger antibiotika. Og når langt størstedelen af den antibiotika, vi producerer anvendes i fødevareproduktionen, så er det selvfølgelig et vigtigt område, at kigge på når vi snakker antibiotika-resistens. Men det er klart at det ikke kan stå alene. Vi er også nødt til at kigge på den måde, vi bruger antibiotika som medicin til mennesker på, siger Frank Møller Aarestrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fødevaresektoren bruger i dag omkring 70 procent af den samlede producerede mængde antibiotika.

Dyr kamp

Hvis man derimod vælger at tage kampen op mod MRSA, kræver det både tålmodighed og ny viden, for at komme de multiresistente bakterier til livs. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan det kan være, at bakterien er vandret fra mennesker til svin og tilbage igen.

- Den grundforskning der kan forklare hvorfor MRSA-bakterien i 1950'erne er vandret fra menneske til gris og tilbage igen, vil være ekstremt værdifuld. Hvis vi finder frem til den udløsende årsag, så har vi noget at skrue på i kampen mod MRSA, siger Frank Møller Aarestrup.

Tidshorisonten for et opgør med MRSA er meget langt. Professoren vurderer, at det kan tage et sted mellem 25 og 30 år at gøre en indsats.

- Der er ingen tvivl om, at det kommer til at tage lang tid. Og koste mange ressourcer, hvis man vil af med MRSA-problematikken, siger Frank Møller Aarestrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konsekvenserne af at tage kampen mod MRSA kan blive ret voldsomme. I Norge har myndighederne valgt en hård kurs mod de svinebesætninger der er smittet med MRSA. Her saneres besætningerne, så snart bakterien findes. Den model vil efter Frank Møller Aarestrups mening dog være en tand for voldsom.

- Med det niveau, MRSA er på i dag, så vil den norske model bombe dansk svineproduktion tilbage til begyndelsen. Mere end 100 års avlsarbejde vil være smidt på gulvet, for man vil skulle sanere stort set alle bedrifter i landet, siger Frank Møller Aarestrup.

Da DTU og Frank Møller Aarestrup i perioden 2008-12 anbefalede at man skred til handling var der stadig en chance for at inddæmme spredningen af MRSA. Men da de anbefalinger, Fødevarestyrelsen modtog ikke blev til handling, så missede man ifølge Frank Møller Aarestrup chancen.

- Når der ikke bliver taget handling på det tidspunkt, så er det klart at på et eller andet tidspunkt, så bliver MRSA så udbredt, at det er stort set umuligt at gøre noget ved. Det er den situation, vi står i på nuværende tidspunkt, siger Frank Møller Aarestrup.